Venstre overhaler Liberal Alliance i ny måling
Venstre overhaler Liberal Alliance i ny måling
Troels Lund Poulsen & co. rykker forbi Alex Vanopslaghs tropper i ny måling, mens Socialdemokratiet og Moderaterne står i stampe
Ifølge dagens politiske meningsmåling af Voxmeter foretaget for Ritzau står Venstre til 12 procent af stemmerne - svarende til 21 mandater -, hvis vi skulle til folketingsvalg i morgen.
I sidste uge stod Troels Lund Poulsen & co. til 11,5 procent af stemmerne - hvilket også gav 21 mandater.
Det er Venstres bedste Voxmetermåling i mere end et år og gør dem til Borgens største blå parti. En titel, der ellers oftest tilfalder Liberal Alliance.
Venstre er i øjeblikket det af de tre regeringspartier, der i vælgernes øjne slipper billigst fra det umage regeringssamarbejde
Måske det er partiets gode kommunalvalg, hvor de sikrede sig 41 borgmesterposter på tværs af landets 98 kommuner, der smitter af.
Venstre er i øjeblikket det af de tre regeringspartier, der i vælgernes øjne slipper billigst fra det umage regeringssamarbejde.
Læs også:Moderaterne fik et katastrofalt elendigt kommunalvalg - Danmarksdemokraterne havde en fest
LA dykker
I denne uge falder Alex Vanopslagh & co. til 10,9 procent af stemmerne og 19 mandater. Det er en markant tilbagegang fra sidste uges 12,8 procent og 23 mandater.
Vi skal ikke længere tilbage end 26. maj sidste år, før Liberal Alliance med 15,2 procent var præcis dobbelt så stort som Venstre med 7,6 procent.
Socialdemokratiet har længe kæmpet med vælgeropbakningen, og denne uges måling er ingen undtagelse.
Moderaterne har lagt lidt mere afstand til spærregrænsen end i sidste uge
19,4 procent af stemmerne - hvilket udløser 34 mandater -, står de til at få i denne uge. I sidste uge stod de til 19,3 procent, hvilket gav 35 mandater.
Læs også:Har socialdemokraterne stadig is i maven?
Moderaterne har lagt lidt mere afstand til spærregrænsen end i sidste uge og står til at få 2,9 procent af stemmerne - svarende til fem mandater.
Samlet set er billedet hos regeringen stadig gråt
I sidste uge lå de helt nede på 2,4 procent og fire mandater, hvilket var partiets dårligste måling siden før sidste folketingsvalg.
Samlet set er billedet hos regeringen stadig gråt. S ligger lavt, Moderaterne hænger stadig usikkert over spærregrænsen, og samlet står SVM til 60 mandater. Der er et stykke vej til 90.
Læs også:Ny Voxmeter-måling: Det har aldrig set mere sort ud for Løkke
Pia Olsen Dyhr fortsætter op ad, mens Lars Boje flirter med spærregrænsen
Hos SF går det godt. 14,7 procent af stemmerne og 26 mandater og en plads som Borgens andet største parti står de til i denne uge. I sidste uge stod Pia Olsen Dyhr & co. til 13 procent og 23 mandater.
Titlen som Borgens mindste parti går igen i denne uge til Borgernes Parti, der står til to procent af stemmerne og fire mandater. De ligger akkurat på spærregrænsen præcis som i sidste uge.
I samme størrelsesorden ligger Alternativet, der står til 2,2 procent af stemmerne og også fire mandater.
Læs også:Her har SF og Enhedslisten væltet en S-borgmester - til fordel for en blå borgmester
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 1. december 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.002 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 24. november 2025 til d. 30. november 2025. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.
Kommentarer
Jeg trækker på smilet, hver…
Jeg trækker på smilet, hver gang jeg ser meningsmålinger, hvor Liberal Alliance er gået til bage...
Og, hvorfor gør jeg så det !
Ser man på Liberal Alliances hjemmeside - Ja så skriver LA, at går man på dagpenge, kan du få op til 90% af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs...
Ser man på reglerne for dagpenge, kan man højst få 21.092 før skat i 2025, så tjener man eksempelvis 40.000 om måneden. får man ikke 90% i dagpenge som LA skriver,...
I øvrigt vil LA halvere dagpengeperioden, og afskaffe tre måneders reglen, samt afskaffe Arnepensionen helt..
God Dag !
Det er jo Liberal Ubalances…
Det er jo Liberal Ubalances opgave at sørge for rigelige midler til de storrige, så de kan lege med deres fodboldklubber og andet lignende gøgl. Slavehæren må så yde sit til dette cirkus.
Det er jo det, jeg hele…
Det er jo det, jeg hele tiden har sagt: Moderaterne gør langt mere ondt på S end på V - ja, de er vel næsten helt oppe i klasse med RV.
Ja, blodet i Løkkes…
Ja, blodet i Løkkes navlestreng til Venstre er nok ikke helt størknet
Går det skidt for Liberal…
Går det skidt for Liberal Alliance har det været en god dag.
Liberal Alliance kalder det…
Liberal Alliance kalder det grov vold, når regeringen vil have landbruget til at nedsætte deres kvælstofudledning med ca. 9.500 tons årligt - Landbruget bruger til sammenligning hvert år ca. 400.000 tons kvælstof, som spredes ud over 60% af Danmarks landarealer hver år med massive ødelæggelser til følge af fremtidig drikkevand, vand- og havmiljø. Og det på trods af økologisk landbrug er en alternativ. Landbruget efterlader sig en ubetalelig regning for at skabe maksimal profit for de 0,6%, som ejer 60% af Danmark.
Det vil jeg kalde grov vold mod hele den danske befolkning. Og det helt uden konsekvenser for voldsudøveren.
“Det er Venstres bedste…
“Det er Venstres bedste Voxmetermåling i mere end et år og gør dem til Borgens største blå parti.”
Og tænk hvis Troels Lund trak Venstre ud af regeringen i morgen og proklamerede at med Venstre i regering ville Store Bededag blive genindført - valgløfte nummer et!
Tænk!
Så ville Venstre sejle ind i Folketinget som landets største parti!
Men “udskrivelsen af valg” må foregå inden statsministerens lilla nytårstale til 5 millioner danskere. 2026 danner Mette og Pia en ny lilla mindretalsregering for de næste fire år.
Men Troels og Venstre har chancen indtil den 20. december.
Vælgerne er klar! Årets julegave!
Men tænk hvis SF og Arne bliver størst?
Så får Arne igen sin helt egen statsminister…
Tilføj kommentar