Vad indstillet til pris: “Der er mange traditionelt borgerlige værdier som er værd at forsvare"

Socialdemokratiets markante udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad er netop blevet indstillet - sammen med syv andre - til Berlingskes prestigefyldte Fonsmark-pris. En pris som er opkaldt efter den tidligere Berlingske-chefredaktør Henning Fonsmark.

Det skriver Berlingske.

Prisen gives til “markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat”. Prisen er på 250.000 kroner.

Fonsmark-prisen blev første gang uddelt i 2020, hvor tidligere udenrigsminister Per Stig Møller blev prismodtager.

‘Den tredje erkendelse’

Begrundelsen for indstillingen af Frederik Vad til Fonsmark-prisen er, at han har åbnet “et nyt og væsentligt kapitel med det, han selv kalder ‘den tredje erkendelse’ i udlændinge- og værdidebatten".

Frederik Vad præsenterede ‘den tredje erkendelse’ under Folketingets årlige værdidebat 5. april sidste år:

“(...) det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.” 

Frederik Vad uddybede:

“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”

Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland

“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”

Den første erkendelse er i øvrigt, at antallet af udlændinge i Danmark betyder noget for integrationen. Den anden erkendelse er, at det er afgørende for vellykket integration, at udlændinge i Danmark får en uddannelse og får et arbejde.

I selskab med Isabella Arendt, Hella Joof og Firoozeh Bazrafkan

De syv øvrige indstillede til 2025-prisen er:

• Otto Brøns-Petersen  for at udvikle borgerlige analyser på skatte-, afgifts- og klimaområdet og med høj faglighed at udfordre politikernes grønne luftkasteller.

• Thomas Kluge og Kasper Støvring  for med bogen ‘Det moderne er fortid’ at tage livtag med en venstreorienteret kunstforståelse og plædere for et opgør med kunststøtten.

• Morten Dahlin, Linea Søgaard-Lidell, Christoffer Lilleholt, Marie Bjerre og Mads Duedahl  for at formulere en ny retning for det borgerligt-liberale Danmark med bogen ‘Må jeg være fri’.

• Isabella Arendt  for at udfordre den gængse forestilling om livet for småbørnsfamilier i Danmark og for sin kamp for en genopdagelse af familiepolitikken i blå blok.

• Hella Joof  for at åbne et nyt kapitel i diskussionen om #metoo og for sit mangeårige virke som kompromisløs, humoristisk og syleskarp revser af danskheden og tidsånden.

• Firoozeh Bazrafkan  for med sine ‘koranskændende’ happenings foran blandt andet den iranske ambassade at kaste sig ind i kampen for den frie kunst og kæmpe for ytringsfriheden i Danmark.

• Morten Jarlbæk Pedersen  for med bogen ‘Vejen til et borgerligt Europa’ at tage livtag med de borgerliges manglende stillingtagen til udviklingen i EU og levere et væsentligt bidrag til den borgerlige idédebat.

Frederik Vad: “Fornemt”

Frederik Vad er beæret over, at være blandt de otte indstillede til Fonsmark-prisen:

"Det blev jeg meget overrasket over, da de kontaktede mig med nyheden i sin tid. Men det er da fornemt,” siger Frederik Vad til Netavisen Pio.

Frederik Vad mener, at en meget stor del af danskerne har et borgerligt livssyn og abonnerer på borgerlige værdier:

abonnerer på nogle borgerlige værdier, samtidig med de er tilhængere af en socialdemokratisk fordelingspolitik

“Min egen oplevelse er, at en meget stor gruppe danskere - måske flertallet - har et borgerligt livssyn, eller abonnerer på nogle borgerlige værdier, samtidig med de er tilhængere af en socialdemokratisk fordelingspolitik. Selv Stauning kaldte sig for national patriot. Jeg synes der er mange traditionelt borgerlige værdier som er værd at forsvare. Det står jeg gerne ved."