Troels Lund flirter farligt med at gøre Danmark endnu mere afhængig af Trump-regimet
Troels Lund flirter farligt med at gøre Danmark endnu mere afhængig af Trump-regimet
Europadagen i dag står i USA-afhængighedens mørke skygge. Det skriver medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, Per Clausen

Som gammel EU-skeptiker har jeg aldrig haft for mange varme følelser om ”Europadagen” - dagen som EU ynder at bruge på at fejre sig selv og sin herlighed.
Det har jeg sådan set stadig ikke, men alligevel må jeg indrømme at 9. maj, Europadagen 2025, langt mere end tidligere, faktisk har fået mig til at tænke over EU’s rolle, muligheder og udfordringer.
Det skyldes ikke at jeg pludseligt er blevet glødende pro-europæer, men derimod en kombination af mit snart første år som medlem af EU-Parlamentet, og den stærkt bekymrende udvikling i ikke mindst vores forhold til USA.
De lange, mørke skygger fra USA
Det kommer næppe som en overraskelse, at jeg aldrig har været den store beundrer af USA og dets udenrigspolitik, en politik mange danske regeringer har fuldt alt for tæt.
Når det er sagt, så synes jeg på mange måder at skyggen fra USA’s politik over Danmark og Europa sjældent har været så mørk, som den er nu.
Man kan starte med Trumps konstante forsøg på at presse og afpresse EU og dets medlemmer til at slække på diverse forbruger- og miljøbeskyttelsesregler, og derfra bevæge sig videre til hans absurde og tydeligvis Putin-inspirerede politik for Ukraine.
Her stopper det dog ikke, og jeg havde ærlig talt aldrig forestillet mig, at jeg skulle opleve en amerikansk præsident, endda gentagne gange, true med at overtage Grønland, uanset hvad Grønland eller Danmark siger til det.
Ej heller havde jeg forventet vi skulle se så klare historier i medierne om, hvordan vi kan forvente øget spionaktivitet og påvirkningskampagner vendt mod Grønland og Danmark fra vores såkaldte-allierede, USA.
Læs også:Den skuddræbte præsident McKinley kan være nøglen til at forstå Donald Trump
Den mørke skygge ligner mere og mere en tordensky, og derfor forstå jeg heller ikke, at der stadigt føres en politik, der synes at tage udgangspunkt i, at USA er vores allerbedste ven og allierede.
Eksempelvis forstår jeg ganske enkelt ikke, hvordan vi kan tillade, at det amerikanske konsulat i Nuuk på den baggrund ikke lukkes.
Stod det til mig, skulle Danmark i stedet, stille og fredeligt og af diplomatiske kanaler, meddele amerikanerne, at så længe de truer med at annektere Grønland, så kan vi hverken acceptere at de sender flere spioner dertil, eller at de opererer med et konsulat.
I samme tråd forstår jeg ikke, at man stadigt vil åbne amerikanske baser i Danmark og give amerikanerne helt sindssyge beføjelser i den forbindelse.
En dyr og farlig afhængighed
Det er tydeligt at dansk politik længe har lidt af en absurd uafhængighed af USA, og en manglende evne til at kunne sige klart fra, nærmest lige meget hvad vi præsenteres for.
Samtidigt er det en afhængighed, der står i kontrast til hvordan andre reagerer.
Tag blot Portugal, der tog konsekvensen af USA nye utilregnelighed, og aflyste deres bestilling på de hundedyre F35 kampfly, ganske ligesom Canada besluttede sig for, at det ville være meget dumt at købe flere F35 af USA.
I samme tråd taler snart sagt hele Europa om at gøre os bedre i stand til at forsvare vores eget territorie og samtidigt mere uafhængige når det gælder militært udstyr, herunder ikke mindst af USA.
Det er et synspunkt, men spørgsmålet er om det holder?
I Danmark derimod, der har vi en forsvarsminister, der i ramme alvor mener at vi i den nuværende situation skal købe flere F35 af det USA, der ikke udelukker at bruge militær magt mod os.
Blind for den potentielle trussel ved at købe fly af et land, der i morgen kan beslutte sig for at lukke for vores adgang til essentielle softwareopdateringer og reservedele til flyene, mener han vi skal bruge flere.
Det på trods af at der jo faktisk eksisterer alternativer til F35, herunder europæiske fly, der både kan være billigere at anskaffe og flyve, end de amerikanske F35. Europæiske fly som andre Europæiske og NATO-lande bruger.
Danmark er åbenbart ikke stor nok
Som begrundelse for ukritisk at fortsætte med den sikkerhedsfarlige afhængighed af amerikansk isenkram, der hvor alternativer eksisterer, der sagde Troels Lund Poulsen blandt andet i marts at ”Vi er slet ikke store nok i Danmark til at have flere typer kampfly”.
Det er et synspunkt, men spørgsmålet er om det holder? Selv om jeg på ingen måde er ekspert ud i krudt-og-kugler-disciplinen så synes jeg dog at det virker lidt for letkøbt.
Dels har Danmark jo i forvejen, både historisk og nu, forskellige våbensystemer på en lang række områder, fra flådefartøjer og kampkøretøjer, til ting der kan flyve.
Læs også:Mette F. vil speede forsvaret op i en fart: Nu er der nyt
Danmark har eksempelvis for nyligt afgivet ordre på finske pansrede mandskabsvogne, mens man sidste år besluttede sig for at købe svenske kampkøretøjer.
Så der kan man åbenbart godt operere med forskellige systemer.
Samtidigt kan jeg ikke undgå at bemærke at ganske mange andre lande, herunder lande med nogenlunde samme størrelse som Danmark, sjovt nok formår at operere med forskellige typer af kampfly - det gælder eksempelvis både Singapore og Tjekkiet.
Mener vores forsvarsminister mon at vores luftvåben er så meget dårligere end dem?
Vi bør træde ud af skyggen
Hvorvidt Danmark overhovedet har behov for flere kampfly, det ved jeg ærlig talt ikke.
Men hvis det skulle vise sig, at det er nødvendigt for vores territorialforsvar og forpligtigelserne til at hjælpe vores naboer med forsvar, så kan jeg ganske enkelt ikke forstå, at det skulle give mening at øge vores farlige afhængighed af Trump-regimet.
I stedet for at gemme os og håbe på at solen på magisk vis finder frem til os, mener jeg i stedet, at vi aktivt skal træde ud den mørke skygge.
Læs også:40 års udenrigspolitik i USA’s skygge
Det betyder at vi både skal turde sige fra overfor bøller med ekspansionsdrømme og sikre, at vi er stand til at beskytte vores territorie og befolkning.
En af måderne vi kan gøre det på, er ved at kigge ud fra skyggen, herunder ikke mindst til det Europa, der lige nu er ved at søge at gøre sig uafhængige.
Måske vi endda kunne lære noget af dem, der synes at være bedre til at være uafhængige af USA end vi er.
Er det ikke forsøget værd?
Kommentarer
Jeg sympatiserer normalt…
Jeg sympatiserer normalt ikke med Enhedslistens politik, men i dette anliggende ligger jeg helt på linie med Per Clausen.
Til gengæld er jeg skuffet over, at regeringen endnu ikke har gennemskuet, at Trumps USA ikke er os venlig stemt og derfor ikke overhovedet er en troværdig allieret, hvis overhovedet en allieret.
Vedtagelsen af lovforslaget om amerikanske soldaters ret til at gebærde sig som de vil her i Danmark i de næste 10 år er som jeg ser det at lægge sig fladt ned for Trump og at gøre Danmark til en simpel kegle i de globale magthaveres bowling spil.
Men danske politikere har jo rent historisk heller aldrig været særlig gode til at navigere udadtil, når det virkelig gælder. Åbenbart en tradition, der naivt videreføres her i 2025.
USA skal afkræves et svar,…
USA skal afkræves et svar, om de vil overholde musketereden i tilfælde af overgreb fra fremmed magt...
Og om USA er på vej ud af NATO...
Vi skal i Europa have forenet og organiseret hærene i de enkelte lande i Europa, så de er klar, hvis Rusland skulle få nøkker...
Jeg vil kalde det EuroNato...
Der er flere meget store…
Der er flere meget store fordele på sigt at investerer de enorme milliard beløb Danmark som såvel resten af EU, for alle er kørt i stilling til oprustning, i grej udviklet inden for EU's grænser.
1. Vi vil fremover være helt uafhængige.
2. Det vil fremover betyde et gevaldigt udviklings og innovationsmiljø i EU, som vi har alvorligt brug for. EU halter langt efter såvel USA som Kina på udvikling og produktion af højteknologisk soft- og hardware. I f.eks. USA har virksomheder nydt godt af den grundforskning, som den amerikanske regering har finansieret gennem deres militær- og rumprogrammer. Uden den statsfinansiering ville der ikke være noget Lockheed Martin, Microsoft, Apple eller Google for at nævne et par giganter, som er bygget på de teknologier og de investeringer den amerikanske stat har gjortsiden WW2.
3. Ved at bruge de mange milliarder i EU kommer en betydelig del tilbage til samfundet. Gennem skatter, afgifter, arbejdspladser, udvikling som sikre vores plads i verden. Bruger vi dem derimod i USA er pengene og de værdier de skaber væk.
Indtil nu har EU landene købt op mod 80% af deres militære udstyr i USA. Spild af penge i EU. Spild af innovation og udvikling i EU. Spild af chancen for fremtidens EU med alle de arbejdspladser der kan skabes.
Og det glæder naturligvis ikke kun militært udstyr. Det gælder lige så høj grad uafhængighed af de store amerikanske tech giganter. Vi skal have vores eget software, vi skal have vores eget hardware, vi skal have vores egne datacentre osv..
Hvad venter vi på???
Det Europa trænger til er to…
Det Europa trænger til er to forsvarsunioner.
En Østersøunion og en Middelhavsunion.
Befolkningerne i de to unioner har vidt forskellige interesser.
Og viljen til at betale for forsvaret ligger i “evnen til at se formålet med forsvaret”!
Den nordlige forsvarsunion og den sydlige forsvarsunion skal hver især skabe deres egen firsvarsindustri! Det giver forståelse for arbejdspladser og tiltrækning af viden der kan dække netop de to regioners behov.
I øjeblikket er danske familier storleverandører af viden til USA! Hvis alle danske i USA rykkede teltpælene op og kom hjem til lille Danmark ville den nødvendige viden til gennemførelsen af Østersø-forsvarsunionen kunne opnås.
Skandinavien, de baltiske lande og Polen og Tyskland sikkert sammen med Benelux-landene og Tjekkiet og Slovakiet kunne skabe en fantastisk forsvarsunion imod Rusland.
Det landene mangler kunne opnås i samarbejde med Middelhavs-forsvarsunionen.
Storebror USA er gået i dvale og har andre interesser end Europa!
Det har danskerne forstået!
I Nordeuropa er fjenden Rusland og med et stærkt forsvar omkring Østersøen kan russere igen blive samtalepartnere der kan sikre overlevelse i regionen i nye århundreder!
Det store spørgsmål er egentlig?
Er russere et rigt eller et fattigt folkefærd?
Parisaftalerne er livsfarlige for russere, hvis de er fattige!
Med en reduceret fødevareproduktion omkring Østersøen på op til 25-30% ja, så kommer de fattigste russere til at sulte!
Det har Putin for længst indset, men ikke Nordeuropæerne!
I Danmark er statsministeren pavestolt af den grønne trepart!
Spagetti- kødsovsen er allerede vild dyrt for de fattigste danskere.
Og den grønne trepart har kun ført priserne på himmelfligt i forventningerne til trepartens indvirkning på den samlede fødevareproduktion omkring Østersøen.
Danmark er jo frontløbere på det grønne! Det gør statsministeren pavestolt!
Snart må det forventes at alle de nordeuropæiske statsledere følger trop!
Fødevareproduktionen reduceres med 25-30 % inden 2030 og i hvert fald inden 2035!
Hvis russerne er fattige, ja, så har regnedrengene i Kreml regnet på det regnestykke!
Europas kornkammer der ligger i Ukraine er for længst blevet russisk i teressesfære!
Logisk og endegyldigt!
Det har duksene omkring Paris-aftalerne imidlertid ikke regnet på!
Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne har forstået lektien!
Fødevarer bliver knalddyre!
Bomberne falder allerede over fødevarelandet i Midten af Nordeuropa!
Vi kan slås om de 75% der bliver tilbage når Parisaftalerne er ført ud i livet!
Eller vi kan betrygge den danske husmor og den russiske husmor om, at der bliver fortsat kødsovs især hvis vi i fællesskab importerer hormonforstyrrende landbrugsvarer fra USA!
I øjeblikket vil alle danske partier hellere slås og i krig med Putin og Rusland!
Hvis russere er et rigt folkefærd, er det en god ide!
Men hvis russere er fattige og det kniber allerede med kødbudgettet, ja, så vil den russiske husmor kæmpe for sit madbudget og sende sine sønner i krig for at få landbrugslandet Ukraine!
I årtier er fødevarehjælpen til Afrika og andre lande kommet fra de ukrainske kornlagre!
Det var det eneste sted FN havde råd til at købe det!
Med Parisaftalerne og Mette Frederiksens pavestolthed over den grønne trepart, ja, så er kampen gået ind om fødevare-arealerne omkring Østersøen!
Danmark ville være et oplagt emne for Rusland!
Strategisk velplaceret og med masser af landbrugsjord!
Fattige russere ville juble på den røde plads!
Østersø-forsvars-unionen med den nye tyske kansler i spidsen kan ikke blive etableret hurtigt nok.
Noget nordeuropæere kunne forstå!
Det handler primært om prisen på spagetti kødsovs!
Historisk har svenskere et enormt stort respekt for russere!
Derfor har de under to verdenskrige været neutrale!
Med Greta Thunberg som klimaets Jeanne d’Ark er svenskerne pludselig blevet kastet ud i kampen om de få resterende fødevarer.
De er nu NATO medlemmer som alle vi andre!
Sultne svenskere emigrere i årtier til USA!
Med Trump i USA er valget enkelt!
Bliv hjemme og forsvar dit land!
Parisaftalerne fører til fødevaremangel!
Nu bliver det våbnene der tæller!
Spørgsmålet er hvad får klimaforandringerne til at gå hurtigst?
Krig og produktion af krigsmateriel og krudt og kugler og droner, og fly og opfodring af soldater?
Eller at bevare den nuværende fødevareproduktion?
Et spørgsmål som vi passende kunne tage i Folketinget?
Inger Støjberg har taget fat i fødevarepriserne!
Putin er allerede for tre år siden gået i gang med at sikre sig landbrugsareal til korn og opfedning af kreaturer til russisk spagetti kødsovs:
Den russiske husmor ved så meget bedre hvad sult er!
Putin har fået let spil!
Køb, køb, køb råber statsministeren!
Ikke fars til kødsovs, men våben, fly, krigsskibe og droner og krudt og kugler!
USA er for længst ude af Parisaftalerne!
Til gengæld sidder de på hele våbenproduktionen!
Kreml og Washington i fin symbiose!
Europæerne betaler!
Specialisering er lagt det billigste og mest formålstjenelige:
En Østersø-forsvars- union!
En Middelhavs-forsvars-union!
NATO da? Hvad med den?
Så længe Orla Frøsnapper sidder i det ovale værelse er NATO Foghs mislykkede projekt!
Østersø-forsvars-union!
Tilføj kommentar