Ressourcerne er så få, at retfærdighed bliver svær at få

På vegne af Retsudvalget, Venstres Ungdom

Retssikkerheden er en helt central hjørnesten i et velfungerende demokrati og en forudsætning for et samfund, hvor borgerne oplever et system, der tjener i deres bedste interesse.

Men i takt med at ressourcerne til domstolene, anklagemyndigheden og sagsbehandlere er blevet udsultet, er adgangen til retfærdighed blevet en kamp frem for en selvfølge ‒ med andre ord er en af de bærende søjler i vores demokratiske samfund ved at erodere for øjnene af os.

Når afgørelser trækker ud i årevis, så svækkes retssikkerheden og erstattes med en følelse af, at systemet ikke tjener borgernes bedste – og vi ender med at ligne en udemokratisk bananrepublik.

Et udpint system

Et eksempel er Familieretshuset, hvor den forventede sagsbehandlingstid for oprettelse af værgemål i dag er ti måneder. Foreningen af Faste Værger mener, at kommunerne ville kunne løse opgaven på blot en måned.

Vanviddet stopper dog ikke der

Samtidigt kan umyndiggjorte borgere vente næsten fire år på at kunne give deres barnebarn en julegave. Et sådant system kan bestemt ikke prale af at tjene befolkningens bedste.

Flere ofre

Vanviddet stopper dog ikke der. Der opleves samtidigt urimeligt lange varetægtsfængslinger og ventetider på afgivelsen af en dom. 

En uskyldigt anklaget kan vente et år, hvis ikke længere, hvor hele deres liv står på standby, og på den anden side kan et offer for grov vold ligeledes vente urimeligt langt tid i en ulidelig situation på, at deres livs værste kapitel når sin afslutning.

En af statens kerneopgaver er at sikre, at retssystemet fungerer hurtigt og effektivt

Det er tidligere set, at Anklagemyndigheden ikke har overholdt tidsfrister og dermed har tabt voldsofre direkte på gulvet. Så kan man som offer for personfarlig kriminalitet møde sin voldsmand, når man står ved frugterne i den lokale Netto.

Læs også:Venstres Ungdom: 7-trinsskalaen er dumpet

Hvad siger man egentlig i en sådan situation?

Hvad disse eksempler har tilfælles er uhyggeligt lige til ‒ et system, der i alt for langt tid er blevet økonomisk drænet og ikke set på med den alvor, som det fortjener.

Retssikkerhed som garanti 

En af statens kerneopgaver er at sikre, at retssystemet fungerer hurtigt og effektivt. Selvsamme opgave er ikke blevet løftet tilstrækkeligt, og det går ud over borgere – om de er ofre, umyndiggjorte eller tiltalte.

Læs også:Venstres Ungdom: "Glem ikke atomkraft i EU’s grønne omstilling Dan Jørgensen"

Retssikkerhed må aldrig blive et privilegium, men skal derimod være en garanti for alle. Ser vi på situationen, som den er nu, så er det ikke tilfældet.

Staten har kort sagt tabt borgere systematisk på gulvet i alt for mange sager. Tilbage står en retssikkerhed, som synes mere som en utopi end en selvfølge.