På Tanjas arbejdsplads taler de åbent om hedeture og uregelmæssig menstruation

Det meste af sit liv har Tanja Thomsen haft så tykt hår, at hun knap nok kunne få en hårelastik to gange omkring det, men i starten af hendes 40'ere ændrer det sig.

“Når jeg stod ved spejlet om morgenen, sad der pludselig, hvad der føles som en halv paryk i hårbørsten hver gang,” fortæller Tanja Thomsen til Netavisen Pio.  

Med tiden bliver synet også ringere, og hun får sværere ved at holde fokus, såkaldt hjernetåge. 

Det værste er dog søvnproblemerne, siger hun:

“For det første kunne jeg ikke falde i søvn. Og når jeg så endelig faldt i søvn, så vågnede jeg måske en gang i timen. Nogle gange kunne jeg falde i søvn igen, og andre gange lå jeg bare vågen resten af natten. Så har du ikke så meget overskud dagen efter, og lunten bliver kortere.”

Læs også:Medarbejdere i overgangsalderen får særlige vilkår: Det gælder kvinder, mænd, begge køn og alle køn

Det går ud over hendes arbejde, og hun må flere gange om dagen lave te eller spadsere rundt for at samle energi til igen at kunne koncentrere sig i rollen som corporate coordinator ved Astella Pharma.

“Jeg forstår godt, at søvn har været et torturredskab, for man kan jo nærmest slå ihjel for at få to timers sammenhængende søvn. Jeg var jo ved at blive sindssyg,” siger hun og ler.

Hun går derfor til gynækolog og forlanger at komme i behandling for overgangsalderen.

En arbejdsplads med menopause-politik

I dag er Tanja Thomsen 51 år gammel.

Selvom hjernetåge og dårligere syn kan lyde som almindelige følger af, at man bliver ældre, var hun ikke i tvivl om, at hendes symptomer skyldtes overgangsalderen. 

Topbillede

Det kan hun i høj grad takke sin arbejdsplads for. De har nemlig en menopause-politik, der gør, at hun har kunnet sparre med sine kollegaer og drage nytte af deres erfaringer, fortæller hun:

“For det første, så har vi en åben snak om det. Det vil sige, at det er helt legalt at møde ind på arbejde og sige “prøv at hør, jeg har sovet rigtig dårligt i nat, så I må lige bære over med mig,” eller “er der nogen, der lige vil give mig en krammer?”, siger hun.

Udover et forum, hvor der bliver snakket åbent om overgangsalderen, betyder politikken også, at ansatte med personaleansvar er blevet uddannet i at tale om de gener, en medarbejder ønsker hjælp til. 

Man kan sænke skuldrene og behøver ikke at frygte for sin plads

Medarbejderne har også tilbud til rådighed om at kunne tage fat i en professionel, og det har alt sammen gjort en verden til forskel, siger Tanja Thomsen:

“Man kan sænke skuldrene og behøver ikke at frygte for sin plads, eller at folk ser skævt til en eller taler om en ude ved kaffemaskinen. Man får hjælp, og man bliver mødt og set, hvor man er.”

En klar anbefaling

I dag har Tanja Thomsen været i behandling i halvandet år, og symptomerne er nu så milde, at hun igen kan komme godt igennem en arbejdsdag.

Alligevel er hun taknemmelig for menopausepolitikken, for hun ville være udfordret uden - særligt i starten, siger hun:

“Til at starte med var jeg jo helt skæv i hovedet. Jeg var helt baldret og kunne ikke tænke en sammenhængende tanke. Så det ville have været svært at skulle fungere på en arbejdsplads, hvor jeg ikke kunne italesætte, at jeg var udfordret og havde det lidt svært.”

Ifølge Tanja Thomsen, har ikke bare medarbejderne, men også virksomhederne gavn af ordningen:

“Mange kvinder på andre arbejdspladser er nødt til at sygemelde sig, fordi de ikke kan møde op og sige, at de har sovet dårligt, fordi de har haft en hedetur i nat. Vi hos Astellas kan godt møde op og sige “jeg er der ikke helt 100 procent i dag”. Så arbejder man det, man kan, og det er helt okay.”

Læs også:Så mange vil arbejde efter folkepensionen

Selvom det ikke er alle kvinder, der oplever gener på grund af overgangsalderen, så mener hun alligevel, at politikker om det, hører sig til på arbejdspladserne:  

“Mange kvinder har gener, og så kan det da godt være, at nogle ikke har. Men når du har en alkoholpolitik, en rygepolitik eller en politik om børns sygedage, så gælder det jo også dem, der ikke drikker, ikke ryger eller ikke har små børn.”

Derfor har hun en klar anbefaling til at indføre menopausepolitik på andre arbejdspladser:

“Der er kvinder på de fleste arbejdspladser, og når man står med sådan nogle problemer her, så synes jeg, at man som arbejdsgiver har en forpligtigelse til i det mindste at have en snak om, hvordan man håndterer det.”