Nye tider: Satanist på finansloven
Nye tider: Satanist på finansloven
Da King Diamond sang om satanisme i 80’erne, gik Danmark i panik. Fire årtier senere får han statens fineste hæder. En historisk anerkendelse og en forsinket undskyldning til dansk heavy metal
Metalrockmusikeren King Diamond har modtaget statens livsvarige hæderslegat. Det er på mange måder bemærkelsesværdigt, fordi han for det første er kontroversiel, men nok især fordi denne hæder kommer så sent.
Hans rigtige navn er Kim Bendix Petersen, og han kommer fra Hvidovre.
Som laborantstuderende begyndte han i de tidlige firsere at spille musik, og efter en række forskellige forsøg i en række bands stiftede han bandet Mercyful Fate 1981, der debuterede med albummet ‘Melissa’ i 1983.
Her sang King Diamond om satanisme, gru og horror. Albummet er i dag ophøjet til et tidligt ikonografisk hovedværk i datidens spirende heavy metal.
King Diamond havde, inspireret af bandet Kiss, malet sig i ansigtet med sort og hvid maling med et omvendt kors i panden.
En stil, han er fortsat med lige siden. I firserne brød en lang række modreaktioner ud, der udsprang af det, som man siden har kaldt for The Satanic Panic.
En satans panik
Det var i USA, hvor en lang række kristne reagerede imod de unges tendenser, og de blev støttet eksplicit af præsident Ronald Reagan.
The Moral Majority, en bred kristen koalition, som støttede Ronald Reagans ønske om en mere borgerlig samfundsorden, mente, at unge kunstneres eksperimenter, der vendte sig direkte imod hippierne og de konservative, var samfundsnedbrydende og ekstremt farlige.
Der var aldrig nogen reelt fældende domme
Panikken bredte sig til flere lande, og overalt kunne man læse om unge mennesker, der lyttede til den fordærvende musik, blev sindssyge, voldelige og morderiske.
Flere gange blev der forsøgt rejst retssager, hvor man forsøgte at forbinde den samfundsnedbrydende musik med voldelige forbrydelser, men der var aldrig nogen reelt fældende domme.
Han var satanist af ideologiske grunde
Faktisk endte hele miseren på højeste politiske plan, og det er endnu tåkrummende – og på mange måder morsomt – at gense metalmusikere forsvare sig foran et senat, der mente, at de var farlige.
Også rollespil og popmusikeren Madonna blev i samme omgang beskyldt for at fordærve de unge mennesker. King Diamond blev udsat for lignende angreb.
Satanismens ideologi
I 1990 blev han inviteret ind til underholdningsprogrammet Eleva2eren, hvor han blev interviewet af Isabella Miehe-Renard.
Her forklarede han, at han var satanist af ideologiske grunde, og at han fulgte den sataniske præst Anton Lavey, der havde skrevet The Satanic Bible.
King Diamond påstod, at det snarere var en ideologi end en religion, og at det omvendte kors symboliserede en modstand mod kristendommens livsfornægtende levelære.
King Diamond forsvarede sig med, at han aldrig kunne finde på at ofre børn
Eleva2ren havde også invitereret præsten Ole Kjerbæk ind i studiet, der sagde, at King Diamond var en farlig mand, der ødelagde unge menneskers liv, som var kristenfjendtlig, og som flirtede med farlige okkulte kræfter.
King Diamond forsvarede sig med, at han aldrig kunne finde på at ofre børn, ligesom de kristne kunne, jævnfør fortællingen om Kain og Abel.
Læs også:Sult, satanisme og metal i Oslo
Derudover sagde han, at 99 procent af verdens befolkning levede efter satanismens ideologi, dvs. at de levede efter deres følelser, havde sex før ægteskab og nægtede at vende den anden kind til, hvis de oplevede, at der blev begået uret imod dem.
En undskyldning
Frygten for de unges modreaktion på hippierne og på pædagogerne – der ville opdrage mere opbyggeligt – var et besynderligt fænomen.
Især fordi de ældres syn på de unge mennesker var så virkelighedsfjernt, samtidig med at selvsamme pædagoger påstod, at kunstnerne førte de unge væk fra virkeligheden.
Det er kun retfærdigt, at King Diamond i dag har fået Statens Kunstfonds hæderslegat
Alt dette kan vi godt grine af i dag, men de reaktionæres modstand dengang er nu alligevel værd at dvæle lidt ved.
Det er kun retfærdigt, at King Diamond i dag har fået Statens Kunstfonds hæderslegat, men han fortjener også en undskyldning.
På den måde forsøgte de at bremse den udvikling, der løb gennem kulturen som et eksprestog
Datidens musikblade og anmeldere plus Danmarks Radio nægtede simpelthen at skrive om og formidle heavy metal, fordi de mente, at musikken var indholdsløs, afstumpet – og højreorienteret.
På den måde forsøgte de at bremse den udvikling, der løb gennem kulturen som et eksprestog. Et band som Metallica med den danske trommeslager, Lars Ulrich er i dag verdens største metalband.
Stort tillykke
Gense Eleva2ren fra 1990, hvor King Diamond forsvarer sig. Det er både tåkrummende og sjovt og tragisk.
På en legendarisk EP, ‘Nuns have no Fun’, der i virkeligheden var Mercyful Fates egentlig debutudgivelse fra 1982, synger King Diamond på titelnummeret:
“Nuns have no fun,
They just have their Fathers and Son,
But I give them Hell,
It never fails”
Og før man igen går i panik, er det måske værd at ihukomme, at kulturradikalismens fader Georg Brandes yndede at underskrive sig med navnet Lucifer.
Så måske satanismen på en sær og underlig måde bare er et fænomen, som et moralistisk og lettere reaktionært kulturkristent land som Danmark ind imellem har behov for at blive angrebet af?
Tillykke til King Diamond, og tillykke til datidens progressive metalmusik
I hvert fald er det stort nok til at komme på finansloven.
Tillykke til King Diamond, og tillykke til datidens progressive metalmusik, der siden tog verden med storm, og som dengang var et tiltrængt ly for undertegnede.
Kommentarer
Freddy Hagen, at Danmark gik…
Freddy Hagen, at Danmark gik i "panik" i 1980erne da King Diamond sang om gru og satanisme i heavy metal er vist en stor overdrivelse. Det er ikke noget jeg har bemærket og opbakningen til heavy metal er vist også noget begrænset, det er sjældent det kan høres i Danmarks radio. Bortset fra min nevø og hans kone er der ikke andre i min familie eller omgangskreds der er interesseret i den slags musik, hvis man kan kalde det musik, jeg opfatter det som generende støj.
Hele den satanisme-historie…
Hele den satanisme-historie var ganske godt skreut sammen, King fik den omtale der var ønsket, og det bragte musikken udover rampen. Det han "prædiker" ville andre nok kalde hedonisme, at hengive sig til lyst og ulyst fremfor at lade gudedyrkelse drive ens syn på livet og eksistens
Når det er sagt/skrevet, så er mandens betydning for metal indiskutabel. De første plader er inspiration for etr utal af både stjerner og andre der spiller rock af den mere hårdtslående slags. Det første band var genialt - jeg er ikke fan, men musiker og anerkender fuldkommen det vanvittige sammenspil imellem Denner og Sherman på de første udgivelser
Som min onde onkel Alice ville udtrykke det: Raise your fists and yell!
Kim Diamonds "musik" lyder…
Kim Diamonds "musik" lyder som et stort jernstøberi kort før en juleferie, hvor tempoet er skruet op for at færdiggøre de seneste ordre, og hvor medarbejderne samtidig skriger op til hinanden, i konkurrence med de støjende maskiner, om hvor og med hvem de skal holde jul.
Hver sin smag, men det rammer ikke lige min, og jeg har heller aldrig tidligere hørt om nævnte "musiker", hvilket jeg tror, at rigtig mange andre heller ikke har. Så det med berømmelsen skal nok tages med et kilo salt.
Tilføj kommentar