“LA har en dårlig sag, når de ikke vil fremlægge tal for, hvor mange de vil fyre i kommunerne”

Massefyring

“LA har en dårlig sag, når de ikke vil fremlægge tal for, hvor mange de vil fyre i kommunerne”

Liberal Alliance svarer ikke på, hvilke opgaver de vil fjerne i stat, regioner og kommuner: “Det er bare snik-snak,” siger S-ordfører 

Alex Vanopslagh (LA) og Christian Rabjerg Madsen (S)
Billedtekst
Alex Vanopslag (LA), formand og Christian Rabjerg Madsen (S), politisk ordfører
Foto: LA/Kim Jessica Axholt og Folketinget/Marie Hald - Fotografik: Lea Damsgaard Lyng

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, er ikke imponeret over Liberal Alliances økonomisk plan, En frisk start, som partiet fremlagde tidligere på ugen:

“Det er bare snik-snak,” siger Rabjerg Madsen til Netavisen Pio om LA-planen.

Vil ikke sætte tal på fyringer i kommunerne

Med planen vil partiet skaffe personer og virksomheder skattelettelser for 47 milliarder kroner. Heraf er skattelettelser for 19,9 milliarder kroner reserveret de rige og meget rige.

Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige

22,3 milliarder af pengene til skattelettelserne vil Liberal Alliance skaffe ved at spare på administrationen i stat, regioner og kommuner.

LA vil fyre 17.900 i staten og 1.500 i regionerne

LA vil fyre 17.900 i staten og 1.500 i regionerne, men partiet sætter ikke - som omtalt i Netavisen Pio torsdag - tal på, hvor mange fyringer i kommunen, LA-planen kræver.

Det fremgår dog af LA-planen, at partiet vil spare 7,8 milliarder kroner på administrationen i kommunerne. 

Hvis man forudsætter, at gennemsnitslønnen for en kommunalt ansat sættes til 500.000 kroner årligt, så svarer det beløb LA vil spare ude i kommunerne til 15.600 fyringer.

LAs finansordfører, Ole Birk Olsen afviste torsdag over for Netavisen Pio, at LA med planen vil fyre 15.600 i kommunerne:

“Jeg kan ikke bekræfte, at det kan omsættes til 15.600 ansatte i kommunerne, som beskæftiger sig med administration. Det er Pios egen servietberegning.”

Det er Pios egen servietberegning

Ole Birk Olesen ville dog ikke oplyse, hvor mange fyringer i kommunerne LA-planen så indebærer.

“Liberal Alliance har en dårlig sag”

“Liberal Alliance har en dårlig sag, når de ikke vil fremlægge et tal for, hvor mange de vil fyre i kommunerne,” siger Christian Rabjerg Madsen til Netavisen Pio og fortsætter:

Læs også:Liberal Alliance om kommunale fyringer: “Det er Pios egen servietberegning”

"Jeg synes, det er rigtig fornuftigt at se, om man kan nedbringe bureaukratiet - og den vej rundt få flere penge til kernevelfærd. Men det, der er Liberal Alliances plan, det er jo, at skære i velfærden, for at få råd til flere skattelettelser. Det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt.” 

“Og så synes jeg også, at deres ambitioner om at skære i bureaukratiet har jeg først respekt for, når de er i stand til at forklare, hvilke opgaver, der skal bortfalde. Liberal Alliance har jo brugt den seneste tid på at forklare, at der skal nedlægges ministerier. Der skal være så og så mange færre, der arbejder med administration og bureaukrati i stat, regioner og kommuner. Men det kan enhver jo skrive på bagsiden af en serviet.”

Det svære består i at fortælle hvilke opgaver, der skal bortfalde

“Det svære består i at fortælle hvilke opgaver, der skal bortfalde. Det er først, når man er så konkret, at opgaven bliver svær. Alt det andet er bare snik-snak.”

S: Opgaven er ikke løst 

Hvad mener du om Liberal Alliances økonomiske plan med skattelettelser for 47 milliarder kroner til personer og virksomheder?

“Deres skattelettelser - jeg har ikke noget mod at folk får mere ud af at arbejde, vi (SVM-regeringen, red.) har jo også givet skattelettelser til dem i bunden  - men det, der er udfordringen her, det er, at det bliver så enormt skævt.”

Man får ti gange mere ud af Liberal Alliances økonomiske plan nord for København

“Både indkomstmæssigt og geografisk. Man får ti gange mere ud af Liberal Alliances økonomiske plan nord for København, end man gør på Langeland. Når man giver den slags skattelettelser, så er det ikke særlig hensigtsmæssigt for sammenhængen i vores land. Jeg synes dybest set ikke opgaven er løst.”  

S: Forsvarsløft skal være med de rigtige sociale balancer

Tidligere på måneden fremlagde LA også et bud på, hvordan man skaffer milliarder af kroner til et løft af forsvaret

LA vil blandt andet skaffe 8,6 milliarder kroner ved at skære dagpengeperioden ned fra to til kun et år. Den finansiering bryder Christian Rabjerg Madsen sig ikke om:

Læs også:Liberal Alliance vil skaffe milliarder til forsvaret ved at halvere dagpengeperioden: “Det er socialt skævt”

“Det, der er opgaven lige nu for vores land, det er, at sikre, at der er økonomi til nødvendige investeringer i vores forsvar og sikkerhed. Vi bliver nødt til at gøre det på en måde, så vi kan kende Danmark igen på den anden side.”

Der skal være de rigtige sociale balancer

“Der skal være de rigtige sociale balancer. Og dér kan det ikke nytte noget, at man bare fantasiløst tørrer regningen af på de arbejdsløse og de nedslidte.” 

“Liberal Alliance risikerer i virkeligheden også, at sætte den folkelige opbakning til oprustningen over styr. Fordi partiet laver noget, der er så socialt skævt,” siger Christian Rabjerg til Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Lørdag den 29.03.2025 - 09:18

Nu er det her et socialdemokratisk propaganda site, men jeg tænker da at journalisten burde opføre sig som netop en journalist og være lidt kritisk, men man bider selvfølgelig ikke den hånder der fodrer en.

Det lyder ret hult når en socialdemokrat går ud og siger at andre har en dårlig sag, når de ikke vil fremkomme med noget konkret. Hvis den såkaldte journalist skulle have glemt det, venter vi stadig på hvad Mette F. vil med pensionen.

Og selvfølgelig får højtlønnet mere ud af en skattelettelse, når vi taler topskat end lavlønnet. Men mig bekendt så er 40+% af mange penge mere end 39% af få penge, så de vil stadig betale mere i skat.

Det kan så heller aldrig blive en politisk opgave at sætte antal på, politikerne på borgen skal udstikke retningen og angive et minimumsniveau af service og så må det være op til kommunerne at finde ud af hvordan de kommer i mål med det.

Noget jeg faktisk troede socialdemokraterne var med på nu hvor de arbejder med frikommuner, men der er selvfølgelig ikke nogen der ved bedre den Mette F. så topstyring er vejen frem, det var nok der jeg ville frygte den folkelige opbakning mere end ved at lade kommunerne selv tage styringen.

Jeg ved godt at socialdemokratiet har arbejdet hårdt på at ansætte vælgere i det offentlige, men pengene tjenes nu engang i det private.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 29.03.2025 - 13:22

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Nu er det ikke ligefrem Frikommune setuppet som Vanopslagh i sin landsmøde tale i dag , har haft i tankerne .
Her nævner han et behov for at der knyttes en “ oprydningsgeneral “ til processen med at effektivisere og finde milliarderne til at lette skatten med -og for at sikre at der bliver leveret på målsætningen .
Der skal nu ikke megen fantasi til at gætte hvor den ide dog kommer fra .( Trump og Musk/ DOGE )

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Mandag den 31.03.2025 - 09:25

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Jamen, når Mette F. ansætter flere stemmer i det offentlige hele tiden, så bliver man nødt til at rydde op. For mig at se at er den bedste måde frikommuner. Den såkaldte grønthøstermetode har man prøvet at det var en kæmpefejl.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Lørdag den 29.03.2025 - 12:31

Jeg er ikke skatteekspert, men for mig at se, er det bundfradraget, der bør rykkes på, hvis der skal justeres retfærdigt på skatten. Men det er så ikke LA's æriende at øve retfærdighed.

Hvis man objektivt skal kigge på besparelser i det offentlige, kunne man med fordel se på, hvor meget tid der spildes på tunge IT-systemer og langsomt netværk. Måske er det ikke det store problem for dem, der sidder i ministerier og på rådhuse, men det er et stort problem for dem, der arbejder i plejesektoren, som samtidigt er det område, der mangler arbejdskraft, og jeg fatter ikke, at man ikke råber mere op og kræver bedre IT-forhold.

For min skyld må LA gerne kigge ulandshjælpen efter i sømmene og tjekke, om der er "value for money".

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Mandag den 31.03.2025 - 09:31

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Hvis bundskatten flyttes vil det komme alle til gode. Men sakl det komme alle til gode for at det et retfærdigt? Dem med højere løn vil i både relative og absolutte tal betale en højere skat selvom de får en skattelettelse. Er det retfærdigt, at man skal straffes for at være dygtig til sit arbejde eller for at have knoklet med at tage en uddannelse der leder til et job med en høj løn?

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Mandag den 31.03.2025 - 09:39

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

jeg glemte din kommentar om de varme hænder. Så absolut enige. De skal ikke arbejde under dårlige forhold, mangler de noget udstyr der kan aflaste dem, så skal det fremskaffes, vi får ikke flere af de såkaldte varme hænder når dem vi har slides ned af dårlige arbejdsforhold.

Man kunne også overveje at indføre en skattelettelse målrettet disse stillinger. Men det vil selvfølglige ikke være retfærdig overfor andre lavet lønnet, i den socialdemokratiske verden.

Indsendt af Otto Nielsen (ikke efterprøvet) den Søndag den 30.03.2025 - 18:47

Det er somme tider svært at se, hvilke kampe, der kæmpes bag de store kulisser i LA´s teater.
Men for mig er det et led i felttoget mod den arbejdende del af befolkningen, at KRIFA har lavet sin TV-reklame med et hold af
Alex Vanopslagh look-alikes. Undergravningwn af Danmark hen imod Trumps Paradis er ikke til at misforstå. Og ligesom Anders Fog Rasmussen tog samfundsnedbryderen Bjørn Lomborg til sit bryst i kampen mod energiomstillingen, har Vanopslagh samme opgave for Sejr Christensens Rigmandsemperier.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.