Kvindernes Europa - Krænkelser sker også digitalt

placeholder

I dagens afsnit af Kvindernes Europa, snakker vi om krænkelser online, og hvad EU kan stille op mod det.

For i vores digitaliserede tidsalder, har den krænkende adfærd trukket med ind i det virtuelle liv. Fra dick-pics, til hævnporno og online mobning, har de fleste haft online krænkelser inde på livet. Men mest af alle kvinderne.

Men hvorfor er det særligt kvinder der bliver ramt? Og hvordan bekæmper vi digitale krænkelser generelt?

I studiet:
Ask Hesby Holm, Direktør i Digital Ansvar
Anne-Sofie Madsen, Journalist på Netavisen Pio

Podcast-serie

Kvindernes Europa

Kvinders rettigheder har langt fra altid været en selvfølge. EU har spillet en stor rolle i kampen for disse rettigheder og fået indført flere vigtige direktiver, der har styrket kvinders position i samfundet.

I Kvindernes Europa kan du høre om nogle af de vigtigste direktiver, der har ændret dit liv i ligestillingens tegn.

Vi inviterer gæster i studiet til en snak om den lovgivning, der skal sikre ligestilling mellem kønnene. Hvordan startede det, hvad arbejdes der på lige nu, og hvordan skal EU's kamp for ligestilling se ud i fremtiden?

Kvindernes Europa er en podcast fra Netavisen Pio om køn, kultur, ligestilling og de forandringer, kvindeliv i Europa har gennemgået, siden Danmark for 50 år siden blev en del af det Europæiske Fællesskab.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.