Fra røde jakker til blå pakker – postens forvandling gennem 400 år

Det kongelige danske post- og telegrafvæsen blev grundlagt i år 1624, så det har 400 stolte år på bagen. I lang tid var det landets pryd og stolthed. Posthuse blev bygget som palæer, og postmestre havde høj social status.

Sådan er det ikke mere.

Nu er postvæsenet reduceret til et hjørne i det lokale supermarked. Den historie har Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen og Sanne Aagaard Jensen skrevet en velfortalt og flot illustreret bog om.

”Post og tele” hedder den. Med undertitlen: Kommunikationen og danskerne.

I sin storhedstid var post- og telegrafvæsenet en samlende faktor for alle i landet.

Målt med tidens alen var det også effektivt

Den fattige husmand på heden var sidestillet med den velbeslåede købmand i købstaden og baronen på slottet.

Alle fik deres post til tiden og til samme pris. På den måde var det danske postvæsen med til at skabe forestillingen om, at vi er et folk, og de røde uniformsjakker og de smørgule transportmidler fortalte også danmarkshistorie, eftersom farverne var hentet fra Christian 4.’s våbenskjold.

Han havde brug for at kommunikere med sine undersåtter fra Skåne i øst til Holsten i sydvest, så han udvidede hoffets budtjeneste, så det blev landsdækkende. Målt med tidens alen var det også effektivt.

Postsække blev transporteret med hestevogn, og turen fra København til Altona kunne klares på fem til syv dage.

Forbeholdt statsmagten

I lang tid var den skriftlige kommunikation forbeholdt statsmagten og de øverste samfundsklasser, men efterhånden som flere almindelige mennesker lærte at læse og skrive, bredte brevskriveriet sig.

I lang tid var brevposten dog besværliggjort af et kompliceret betalingssystem, der var baseret på afstand og modtagerbetaling, så det var svært at vide, hvad en forsendelse ville koste.

Men med indførelsen af frimærket, som var en engelsk opfindelse, betød det, at afsenderen skulle betale for forsendelsen ved hjælp af et frimærke.

Et kolossalt og betagende fremskridt

Prisen blev fastsat ved lov og gjort uafhængig af både afstand og lokale forhold. Det var en genial opfindelse, der hurtigt bredte sig over hele verden.

I løbet af 1800-tallet blev brevposten suppleret med optisk telegrafi og senere med kabler, der også var i stand til at krydse bælter.

Drømme om fred

Den elektroniske telegraf var et kolossalt og betagende fremskridt. Forfatteren H. C. Andersen blev inviteret til at se, hvordan en tekst med lynets fart blev sendt fra Helsingør til København. Han var overvældet af ”opfindelsens storhed” og anede ”en uendeligt mægtig ånd”. Det var han ikke alene om.

Telegrafen åbnede for store fremtidsvisioner og drømme om fred.

Kejser Napoleon 3. af Frankrig mente således, at telegrafen ville gøre det muligt at korrigere alle misforståelser, inden de voksede sig store og førte til krig.

I 1873 udtalte den amerikanske præsident Ulysses S. Grant, at ”telegrafen og dampen” ville omskabe verden til ”én eneste nation, som taler et og samme sprog, en fuldbyrdelse, der vil gøre hære og flåder overflødige”.

Således kom det ikke til at gå, men post- og telegrafvæsenet var en afgørende faktor i skabelsen af det moderne samfund.

Mange oplevede det rettelig som et tab, men kan også ses som et tegn på, at monopolets tid er omme

Som en del af staten var post- og telegrafvæsenet en uhyre stabil organisation, der var præget af en stolt konservatisme.

Det er et paradoks, at en organisation, der var stivnakket og konservativ, samtidig var bærer af en modernitet, der fremmede hastighed og store forandringer gennem brugen af avanceret teknologi.

Fra monopol til marked

Det er en glimrende bog med mange detaljer. Her kan man læse om frimærker, telegrafi, fax, postkasser, posthuse, telefoner, spionage, radio, internettet og om de sociale medier, der har brudt det monopol, som staten i århundreder har haft på al kommunikation.

Nu er de smukke røde og gule farver erstattet af blå kulører.

Mange oplevede det rettelig som et tab, men kan også ses som et tegn på, at monopolets tid er omme.

Private distributører er overalt, og til sidst i bogen rejses spørgsmålet om, hvordan et samfund som det danske kan sikre, at den grundlæggende infrastruktur forbliver tilgængelig for alle borgere uden at blive ofre for markedskræfter og profitbegær.

Bogen er hermed anbefalet på det varmeste.

Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen og Sanne Aagaard. "Post og tele. Kommunikationen og danskerne". Gad 2025