Forskere hælder Trumps påstand om, at det vrimler med russiske og kinesiske skibe omkring Grønland ned ad brættet

Kampen om Grønland

Forskere hælder Trumps påstand om, at det vrimler med russiske og kinesiske skibe omkring Grønland ned ad brættet

USA’s præsident håner Danmark for alene at have indsat en ekstra hundeslæde i Grønland, men undlader at nævne, at Danmark i 2025 har investeret 42 milliarder kroner i øget forsvar i Grønland og Arktis

Donald Trump
Billedtekst
Donald Trump
Foto: Gage Skidmore, Wikimedia Commons

“Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation. Det er så strategisk. Lige nu er Grønland dækket af russiske og kinesiske skibe over det hele. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven,” sagde USA’s præsident Donald Trump under en flyvning med Air Force One natten til mandag.

Siden har Trump - og andre i Trump-administrationen - gentaget samme påstand: At det vrimler med russiske og kinesiske skibe i farvandene omkring Grønland. 

Men nu hælder en norsk og dansk forsker Trump-påstanden ned ad brættet. 

“Nej”

Orlogskaptajn Johannes Riber fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet svarer over for Politiken “nej” til, at russiske og kinesiske skibe sværmer om Grønland.

Han peger over for Politiken på, at kinesiske skibe i området er en sjældenhed. Kina har nemlig ingen fiskeriaftaler i Arktis-området. 

Læs også:Mette F. sender klart svar til Donald Trump: Stop truslerne

Derimod findes der russiske trawlere i området, men Johannes Riber vurderer, at den russiske tilstedeværelse er faldet, efter at Grønland for godt et år siden opsagde en fiskeriaftale med Rusland:

“De sejler der – det gør de stadigvæk, og de har ret til det. Men den russiske flåde er gammel, og en del af deres skibe kan ikke sejle – så stor er den heller ikke.”

Derimod er tilstedeværelsen af russiske atomubåde steget gennem de sidste ti år. Deres tilstedeværelse overvåges nøje af USA, Storbritannien og Norge. 

Politiken har også talt med forskningsdirektør Andreas Østhagen fra Fridtjof Nansen Institutt ved Oslo i Norge. Han understreger, at der ikke er nogen stor tilstedeværelse af kinesisk eller russisk skibstrafik i farvandene omkring Grønland.

“Overdrevet og usand”

TV 2’ digitale efterretnings-korrespondent, Peter Møller, er helt på linje.

Han betegner over for TV 2 Trump-påstanden som “fuldstændig udokumenteret”.

Fuldstændig udokumenteret

Peter Møller har siden nytår gennemgået data for skibstrafik omkring Grønland.

Gennemgangen viser, at der ikke har været nogen større skibe fra Rusland eller Kina i området i perioden. 

“Påstanden om, at kinesiske krigsskibe vrimler omkring Grønland, er overdrevet og usand,” udtalte Patrik Andersson, analytiker ved Sveriges Utrikespolitiska Institut, februar sidste år til Berlingske

Læs også:Europæiske topledere bakker Grønland og Danmark op

Avisen talte også med Henrik Stålhane Hiim, forskningsleder på Center for International Sikkerhed på Norges Institut for Forsvarsstudier.

Han understregede, at der har været en tendens til at overdrive både det kinesiske aktivitetsniveau og den kinesiske trussel i Arktis. Og at der ikke har været eksempler på, at kinesiske krigsskibe har opereret i nærheden af Grønland. 

Undlader at nævne milliardinvesteringer

Natten til mandag gjorde Trump samtidig hvad han kunne for - endnu engang - at latterliggøre Danmarks forsvarsindsats i og omkring Grønland:

De tilføjede endnu en hundeslæde

“Ved I, hvad Danmark gjorde for nylig? For at øge sikkerheden på Grønland? De tilføjede endnu en hundeslæde.”

Trump nævnte i den forbindelse ikke, at SVM-regeringen og forsvarsforligskredsen - i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne - sidste år besluttede at styrke forsvaret i Grønland og det arktiske område for samlet 42 milliarder kroner.

Med Delaftale I om Arktis og Nordatlanten fra begyndelsen af 2025 investeres 14,6 milliarder kroner i øget sikkerhed og forsvar i Grønland og det arktiske område, og med Delaftale II om Arktis investerer Kongeriget Danmark andre 27,4 milliarder kroner i øget forsvar og sikkerhed i området.

Læs også:Først satsede Messerschmidt alt på et møde med Trump – nu er møde om Grønland en dårlig idé

Med Delaftale II om Arktis fra oktober 2025 investerer Danmark blandt andet i yderligere to  arktiske skibe, maritime patruljefly, et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando, etablering af en luftvarslingsradar i Østgrønland, flere droner og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.

“Med aftalen om de nye anskaffelser styrker vi Forsvarets kampkraft og opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten markant. Nye patruljefly, arktiske skibe, forbedret infrastruktur og specialenheder vil styrke Forsvaret og dermed hele Kongeriget,” udtalte forsvarschef, general Michael Wiggers Hyldgaard, ved aftalens offentliggørelse 10. oktober sidste år. 

Opdateres

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 08.01.2026 - 14:20

Hvis nogen vil påstå, at Trump er ved sine fuld fem, så gyser jeg ved tanken om, at han svækkes mentalt i løbet af de næste tre år
.
Og så skal vi ikke glemme hvem der gjorde det muligt for Trump at blive præsident for 2. gang: demokraterne med Biden i spidsen.
Kamala Harris som den næste præsident? Næppe, hun blev jo spurgt hvad hun ville gøre anderledes end Biden, og kunne ikke komme i tanke om noget
.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 09.01.2026 - 00:11

Trump er en trussel mod menneskeligheden. Nu har han trukket USA ud af bl.a. alle klimaaftaler og konventioner. Samtidig har han sagt USA vil investere massivt i Venezuelas oliereserver, som er verdens største.

Det er helt uoverskueligt, hvilke konsekvenser det vil få får klimaet. Det kan nemt være det afgørende skridt til klimakollapset når til point-of-no-return.

Men han er komplet ligeglad. Han har kun sig selv for øje. Han vil udødeliggøre sig selv i historien. Og han ved godt han er en gammel mand med kun få år tilbage. Hans selvudnævnte perfekte helbred har det ikke bedre end han raplende fake-fox-news argumenter.

Det er en sand tragedie der udspiller sig i de her dage. Langt mere tragisk end Grønlands annektering eller Natos endelige.

Verdens samfundet burde reagere meget skarpt og indføre restrektioner mod USA. Bøjkot det totalt.

Men desvære er folk komplet ligeglade. Bare de kan få deres McDonald Big Mc.

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 09.01.2026 - 09:12

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Pia H., en del af tragedien er, at Kongressen IKKE reagerer på Trumps vanvittige ytringer, herunder løgne.
Det bliver så ikke bedre af, at Trump er omgivet rygklappere, der ikke vil forholde sig til fakta.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 09.01.2026 - 12:31

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Det er ikke kun Trump der er et problem, Danske og
Amerikanske medier Kolporterer (Bringer uhæmmet falske
udsagn konspirationsteorier sladder og overdrivelser samt
direkte løgne) videre til læsere som intet ved om
storpolitik i virkeligheden verden. Hvorfor fortæller
Danske medier ikke, hvad Trump Ikke kan. Kun hvad medierne tror han kan. Trump kan ikke købe/overtage Grønland uden
Kongressens tilsagn, den får han ikke. Trump kan ikke bruge
militæret mod et NATO land, uden at dette NATO land har til
hensigt at true USA. Intet NATO land vil true USA.
Det olie som er i Venezuela, bliver da kun til fare for
klimaet, hvis der findes købere til denne tåbelige måde
at udvinde olie på. Trump er KUN købmanden, køberne har
også et stort ansvar for deres ageren/køb/brug.

Indsendt af gunjoh (ikke efterprøvet) den Fredag den 09.01.2026 - 09:35

Herre Gud, Trump er inderst bare en lille dreng der ønsker adgang til Julemandens værksted når det passer ham - året rundt!

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 09.01.2026 - 23:37

Vi har netop set Trump uddybe, at al snakken om Grønland ikke handler om de pseudoargumenter han hidtil løbende har diverteret pressen med om sikkerhedsinteresser, men om ejerglæden.
Ejerglæde er den største motivation for Trump i alt hvad han foretager sig, også når den opnås ved tyveri, røveri og krig, selv blandt allierede.
Men ved siden af ejerglæden, der jo er et infantilt pladderargument for børn i 3. klasse, ligger ambitionen om blive det 21. århundredets nye Aleksander den Store eller grundlægger af det 4. rige under Stars and Stribes.
Med den slags argumenter har vi med galningen kurs direkte mod 3. verdenskrig, og intet lært om moden erkendelse om fordelene for folkene ved en verdensorden bygget på civiliserede samfund.
Hvem kan se en voksen til stede???

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 10.01.2026 - 01:15

Der er ingen tvivl om at præsidenten hører stemmer!

Stemmer som bliver forhøjet i hans eget ekkokammer af rådgivere!

Rådgivere der formodentlig hører den samme stemme!

Du må eje!

Ideologi så det basker!

Du må eje!

For enhver pris?

Nej, formodentlig så billigt som muligt!

Så kan du jo hurtigere lytte til din stemme igen!

Du må eje!

Det som politik i bund og grund handler om!

Ejerskab bestemmer hos det enkelte menneske dets forhold til angst!

Angsten for krig er nu så stor hos danske politikere at vi skal eje for milliarder og atter milliarder af våben for at tilfredsstille vores angst…

Trump ser fjender overalt! Selv i grønlandsk farvand!

Manden kan ikke sove om natten for angst!

Han må eje Grønland før Rusland løber med territoriet!

En god investering, der påny giver nattero!

Præcis som Putin absolut må eje store dele af Ukraine!

Putin hører også stemmer! Helt fra sin ungdom! Du må eje! For at komme ud af elendigheden!

Rettidig omhu vil nogen kalde fænomenet!

Ligesom nogen vil eje deres egen løn og arbejdskraft ved at stå i en fagforening, der med den danske model sikrer at lønmodtagere kan eje deres egen løn!

Og købe retten til fødevarer, fornødenheder, tag over hovedet, eventuel egen lejlighed, eget hus, bil, båd, en hund, børn, familie, og eje retten til at flyve hvorhen i verden, som det passer dig!

Ejerskab over eget liv og egne muligheder!

Men så kommer først Putin og så Trump og så Grønland!

Eje retten til eget land og dets forsvar imod “fjendtlige tomrum”!

Stemmer der taler til dig:

Du må eje, eje, eje…

Og når olien påny pumpes op i Trumps nærområde, ja, så falder olieprisen på verdensmarkedet og de russiske oliereserver som Putin ejer, ja, de falder i pris. Og Putin får ikke råd til at producere eller købe nye våben, endsige betale og lokke nye bondesoldater fra fattige egne af Rusland eller nabolande, kort og godt en amerikansk præsident der hører stemmer, ender ved tilfældighedernes geopolitiske spil med at stoppe Ukrainekrigen, der i fire år er blevet finansieret af Europas brug af russiske energiressourcer…

Ja, olieforbruget stiger i USA, ja, klimaet forværres måske, men sandsynligheden for at Ukrainekrigen stopper forøges jo lavere olieprisen er…

Og hvad så med Grønland? Landet der flyder med olie, når først isen forsvinder?

Med et amerikansk ejerskab begynder olieraffinaderierne i morgen…

Og krigen i Ukraine slutter helt af sig selv!

Grønlands selvstændighed, Parisaftalerne, og NATOs paragraffer, ja alt er imod at Ukrainekrigen slutter…

Så længe ukrainerne gider kæmpe, ja så længe scorer amerikanske og danske virksomheder kassen.

Vi ejer våbnene og pengene som vi vil putte i våbenproduktionen. Aktieejerne har gyldne tider. Sikre aktier! Våbenproduktion!

Jeg vil eje! Men jeg hader når folk slås ihjel!

Stemmer i natten:

Jeg hader når folk slås ihjel!

USAs sikkerhed kan købes for en klat! 55.000 grønlændere gange et stort beløb!

Tænk hvis Danmark ejede Grønland? 6.001.008 personer gange et stort beløb!

Det ville Trump og amerikanerne aldrig have råd til!

De grønlandske politikere ligger som de selv har redt…

Det spil kan Mette Frederiksen aldrig vinde!

Kvinden der aldrig indrømmer fejl!

Grønland er for længst solgt i det geopolitiske magtspil!

Trump hører stemmer hver nat! Og om dagen forstærkes de!

Intet demokratisk land har nogensinde sendt sin leder til psykiater bestemt af eget parlament!

Det ligger ligesom ikke i det demokratiske system og parlamentarismens væsen!

Trump hører stemmer! De forstærkes om dagen!

Han vil eje! Præcis som grønlænderne vil eje!

Kapitalismen har for længst sejret over fyrstendømmer, kongehuse, nationale fællesskaber…

Alle vil eje deres eget…

Den nye verdensorden…

Og huspriserne i København galopperer derudad…

Synd og skam at Danmark ikke ejer Grønland!

Vi kunne have fået en norsk oliefond foræret på en enkelt dag!

Tænk det tog Norge 40 år!

Norges oliefond (Statens Pensjonsfond Utland) havde ved udgangen af 2024 en værdi på over 19.700 milliarder norske kroner (cirka 12.500-12.700 milliarder danske kroner).

De næste ti år kan USA formodentlig tjene fem gange det beløb på olie og mineraler i Grønland.

Grønlandske politikere vil selv forhandle med Trump!

Per Hækkerup alias Mette Frederiksen sov endnu engang i timen!

Til gengæld får Ukraine fred!

Jeg hader når mennesker slås ihjel!

Trumps anden stemme!

Indsendt af Jens Klausen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 10.01.2026 - 19:28

Hitler døde - det gør Trump heldigvis også, men begge nåede desværre forinden at ødelægge stabiliteten i den vestlige verden....

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Søndag den 11.01.2026 - 17:43

Også jeg har tidligere, dog på en anden tråd, sammenlignet Trump med Hitler, idet jeg synes, at der er sammenfald i deres impulsitivitet, uberegnelighed, tendens til tale usandt for at fremme egne formål og iver for at udvide deres lands territorie på andre nationers bekostning. Dog er der en væsentlig forskel; for Trump har i hvert fald indtil videre slet ikke så mange menneskeliv på sin samvittigheden som Hitler havde på sin. Derfor kan de to despoter ikke sammenlignes en til en, og vi må foreløbig konstatere, at Trump er mere human.
Tilsyneladende kan Trumps interesse i at gøre Grønland amerikansk også skyldes, at Grønlænderne er i gang med en løsrivelses proces fra Danmark, som ganske vist lige nu er sat stand by, men som kræver, at det bliver grønlænderne, som USA skal forhandle forsvarsaftaler med, den dag Grønland er blevet en selvstændig stat, og at Trump muligvis ikke tør satse på, at Grønland fortsætter det nuværende af
forsvarssamarbejde, men evt kan blive fristet til i stedet at give Rusland og Kina gradvis større indflydelse.
Hvis det hænger sammen på den måde, så er det lidt lettere, i hvert for mig, at forstå, hvorfor Trump vil eje øen.
Men det gør det ikke mere rigtigt at tvinge grønlænderne til noget, de ikke ønsker

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Står til at skulle udtræde af Borgerrepræsentationen