FOA roser opgør med profit-baroner – men frygter, at indsatsen ikke rækker
FOA roser opgør med profit-baroner – men frygter, at indsatsen ikke rækker
Politiet får op til 30 nye årsværk i kampen mod svindel på bosteder, men FOA advarer om, at kriminelle stadig kan tømme botilbuddene for millioner
Der skal sættes hårdt ind mod kriminelle, der blandt andet udnytter systemet på bostedsområdet til at udføre kriminalitet.
Som et led i det politiforlig, regeringen og et flertal i folketinget præsenterede torsdag, afsættes der derfor nu for første gang midler til at styrke indsatsen mod velfærdskriminalitet.
Konkret er aftalepartierne enige om, at politiets fokus på og indsats mod arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet skal styrkes med ca. 15-20 årsværk stigende til ca. 25-30 årsværk i 2030.
Det glæder næstformand i fagforbundet FOA, Thomas Enghausen, der i et opslag på Facebook skriver:
“Det er virkelig godt - og tiltrængt - at Politiforliget nu indsætter 30 årsværk frem mod 2030, som direkte skal gå efter arbejds- og velfærdskriminalitet. Et ord, der slet ikke burde eksistere i vores samfund eller arbejdsmarked. Derfor ros til forligskredsen fra FOA”
Flere indberetninger end flytteforretninger og værtshuse
I dag ser man i højere grad, at bosteder blandt andet bliver brugt til at svindle, hvidvaske penge og rekruttere unge sårbare mennesker til at begå kriminalitet.
Ifølge en ny rapport fra Hvidvasksekretariatet under politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har Hvidvasksekretariatet modtaget fem eller flere underretninger for 15 procent af de kommercielle, godkendte sociale botilbud.
Læs også:Hummelgaard holder sit ord: Arbejdskriminalitet får egen enhed
Det sætter bostederne i samme kategori som pizzeriaer og grillbarer, når det kommer til antallet af hvidvaskunderretninger.
Ifølge rapporten er det mere end ved flytteforretninger, caféer, værtshuse og diskoteker, og politiet kalder selv tallet bemærkelsesværdigt højt.
FOA: Det er ikke nok
Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S), skal de 30 nye årsværk arbejde sammen med NSK, men være forankret i politikredsene.
Selvom de tilførte kræfter møder ros fra FOA, så tvivler fagforbundet på, at det er nok.
Som reglerne er i dag, er det nemlig helt lovligt for indehaverne af et bosted at have en millionindtægt.
Det betyder, at bostederne kan tage betaling for en luksus-ydelse, men levere et discount-produkt for derefter at overføre restbeløbet til egne konti.
Læs også:S-minister griber ind over for profit-baroner og brodne kar, der malker kommunerne
Derfor frygter FOA, at organiserede kriminelle stadig vil forsøge at sætte sig på private botilbud, så længe det er muligt at trække profit ud af botilbuddene.
Så det skal der sættes en stopper for, mener Thomas Enghausen:
“Hvis man fjerner det, så fjerner man incitamentet for de kriminelle typer, der har set sig lune på det her område,” siger han til DR Nyheder.
Eksempel på svindel
DR-programmet Kontant afslørede i september, at to bosteder kunstigt har pustet sine udgifter op ved år efter år konsekvent at budgettere urealistisk højt på en række udgiftsposter - og fastsætte beboer-døgntaksten derefter.
Ved årets udgang har ejeren af bostederne så kunne overføre de derved opståede millionoverskud til sig selv.
Det gælder blandt andet det private forsorgshjem Absalon, der i årevis er blevet drevet af ejer og forstander Ibtisam Basha.
Af regnskaberne fremgår det, at forsorgshjemmet havde et samlet overskud på 2,6 millioner kroner i 2022 før skat.
I 2023 lå det samlede overskud på hele 4,6 millioner kroner før skat.
Alene i løbet af de to år har Absalons ejer, Ibtisam Basha, altså trukket 7,2 millioner kroner ud til sig selv i profit.
Daglig leder og udviklingskonsulent hos Absalon, Dawood Khalaf, sagde 9. september til Netavisen Pio, at han er startet på Absalon for få måneder siden.
Han har derfor svært ved at kommentere de anklager, som blev rejst mod Absalon i Kontant-programmet:
“Men jeg vil gerne understrege, at Københavns Kommune har godkendt alt omkring Absalon løbende. Så jeg har svært ved at forstå kritikken. Jeg synes, at DR-programmet var meget ensidigt.”
Kommentarer
Kan kommunerne anbringe folk…
Kan kommunerne anbringe folk på steder, som der ikke er indgået en licitationsaftale med via en kravspecifikation og fastlagte priser for eksempelvis 4 år?
Så meget for…
Så meget for privatiseringerne. De var et mantra for bl.a. A.Fogh Rasmussen.
De var en gave til smartasses. Hvorfor kommuner og amter ikke måtte udføre disse opgaver er mig en gåde. Hver gang noget skal privatiseres, opstår en organisation med ejere, direktører og hele halecirkusset af revisorer og advokater, der kan sige god for de halv eller helkriminelle iskiosker. Måtte det snarest blive ført tilbage til folkelig kontrol.
Lige siden jeg så omtalte…
Lige siden jeg så omtalte udsendelse Kontant om bosteder der bliver malkemaskiner har jeg som ex bruger af psykiatrien været oppe i det røde felt over at ejere af bosteder snyder kommunerne og omsorgs svigter socialt udsatte og psykisk sårbare for ussel mammon selv berigelse. Så jeg er meget lettet over Sophie Hæstorp store fokus på området og reel handling.
Tilføj kommentar