Efter lang kamp er dommen klar: Fald i hjemmet var en arbejdsskade
Efter lang kamp er dommen klar: Fald i hjemmet var en arbejdsskade
"Dommen fra Højesteret er en milepæl. Den sikrer, at lønmodtageres retssikkerhed ikke ophører, bare fordi arbejdet udføres hjemmefra,” lyder det fra HK’s næstformand
I dag har Højesteret afsagt dom i en sag om hvorvidt en kvindes fald under hjemmearbejde i 2020 var en arbejdsskade eller ej.
Og det var det.
"Nu er det slået fast, at det er arbejdet – ikke arbejdsstedet – der er afgørende. Lønmodtagerne skal kunne arbejde hjemme med samme tryghed som på kontoret. Det gavner både medarbejdere og arbejdsgivere," siger Mads Samsing, næstformand i HK Danmark, ifølge en pressemeddelelse.
Det er HK Danmark, som har ført sagen for kvinden.
Mads Samsing kalder afgørelsen for en milepæl:
"Dommen fra Højesteret er en milepæl. Den sikrer, at lønmodtageres retssikkerhed ikke ophører, bare fordi arbejdet udføres hjemmefra. Lovgivningen har hele tiden været klar, men praksis har haltet. Med dagens afgørelse har vi fået den nødvendige afklaring: Arbejdsskadesikringen dækker, uanset hvor arbejdet udføres," siger Mads Samsing.
Snublede over en kasse
I december 2020 hjemmefra. På et tidspunkt rejste hun sig fra sin arbejdscomputer for at lave kaffe.
På vej tilbage til computeren snublede kvinden over en kasse, der stod på gulvet og brækkede skulderen.
Det er en kæmpe lettelse, og helt rigtig for den fortsatte udvikling af et fleksibelt arbejdsmarked
Kvinden ville have skaden anerkendt som en arbejdsskade, men det afviste Ankestyrelsen, fordi faldet skyldtes private forhold - altså en kasse.
HK, der er kvindens fagforening, erklærede sig uenig og indbragte sagen for Byretten.
Læs også:Biografstrejke afblæst: HK og Big Bio Herlev indgår overenskomst
Byretten gav Ankestyrelsen medhold, fordi faldet over kassen “ikke kunne anses som en følge af de forhold, hvorunder arbejdet var udført”.
HK ankede sagen til Landsretten, hvor der blev lagt vægt på, at arbejdsgiver ikke havde givet anvisninger til, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes, og at faldet skete i forbindelse med, at kvinden ville lave kaffe, hvilket anses som en naturlig del af en arbejdsdag.
Læs også:Hanne fik hjertestop: Nu slæber HK arbejdsgiver i landsretten
Landsretten mente i øvrigt, at det var lige meget, om kvinden var snublet over sine egne ben eller over en kasse. Skaden var sket under hjemmearbejdet.
En kæmpe lettelse
Det er en lettet Mads Samsing, der nu kan berolige sine medlemmer, hvoraf flere har hjemmearbejde.
"Vi har ventet på dommen med spænding. Det er en kæmpe lettelse, og helt rigtig for den fortsatte udvikling af et fleksibelt arbejdsmarked. Nu kan vi trygt sige til vores medlemmer: Ja, du er dækket – også når du arbejder hjemme," afslutter Mads Samsing.
Kommentarer
Jamen tillykke til HK med…
Jamen tillykke til HK med denne principielle sejr vedr. tilskadekomst for arbejde i eget hjem.
Man må så også forstå den sådan , at Arbejdstilsynet krav om indretning af arbejdspladser til virksomhederne .Hvor der anbefales en lofthøjde på 2,5 m samt et frit gulvareal på 7m2 etc ved kontorarbejdspladser - defacto også omfatter hjemmearbejdspladsen .
Ja, mindre hjemmearbejde…
Ja, mindre hjemmearbejde bliver nok den mest markante konsekvens af dette.
Tilføj kommentar