Det Faglige Hus: Når ”andre” og ”andet” udgør de primære poster i regnskabet

”Det er ikke ligefrem best practice, at det er så uigennemskueligt,” siger revisor Lars Koch-Pedersen om den gule fagforening Det Faglige Hus’ måde at redegøre for deres økonomiske dispositioner. 

Lars Koch-Pedersen underviser journalister i revisionsteori ved Kaas&Mulvad – Research og Analyse, og vi har præsenteret ham for konstruktionen Det Faglige Hus: 

Med en a-kasse og tre fagforeninger – der ikke fremlægger deres årsrapporter for hverken offentlighed eller medlemmer – samt et holdingselskab og en lang række ejendoms- og forsikringsselskaber, hvor samtlige enheder er ledet af en ganske lille gruppe mennesker. Og hvor årsregnskabslovens minimalistiske krav er udnyttet maksimalt.    

Med 18 aktive cvr-numre, der handler indbyrdes med hinanden, ville Det Faglige Hus i det private erhvervsliv være kategoriseret som koncern. 

Men Det Faglige Hus sælger ikke sko eller medicin eller tagpap til private forbrugere. Det Faglige Hus markedsfører sig som fagforening, hvor medlemmerne kan få rådgivning og hjælp, når de har problemer i arbejdslivet. Overenskomster taler det Faglige Hus også om på deres hjemmeside, men de har ingen. 

Læs også:Derfor går vi Det Faglige Hus på klingen

Fordi koncernen er bygget op om fagforeninger, er den primære indtægtskilde kontingenter. Og de flere end 200.000 lønmodtagere, der finansierer foretagendet, får ingenting at vide om, hvordan deres medlemskroner bliver forvaltet. 

Regnskaberne bliver nemlig kun fremlagt på en kongres, som alene ledelsen – og ikke medlemmerne – kan deltage i. 

De private selskaber, som hører til konstruktionen Det Faglige Hus, skal indsende deres årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, så dem kan man finde i cvr-registret. 

Men årsrapporterne fra fagforeningerne – FunktionærKartellet/TeknikerSammenslutningen (FK/TS), 2B – bedst og billigst samt Fagforeningen Danmark – kan man kun få ved at søge aktindsigt hos Skattestyrelsen. 

Så det gjorde vi. 

Alt det man ikke behøver oplyse 

Da det er omgærdet med så stor hemmelighed, hvad Det Faglige Hus egentlig bruger medlemskronerne til, var det med stor spænding, vi begyndte at gennemgå årsrapporterne fra de tre fagforeninger for årene 2013-2024.

Men hurtigt opstod vores næste problem: Årsrapporterne er mildt sagt ikke særlig informative. Under både aktiver og passiver er langt størstedelen nemlig posteret under ”andre” og ”andet”. 

På kontoret sad vi således lidt slukørede tilbage, for de årsrapporter gjorde os faktisk ikke spor klogere.

En del af problemet er, siger Lars Koch-Pedersen, at “årsregnskabsloven er blevet eroderet løbende de seneste årtier, og siden 2001 er der implementeret en lang række ændringer, så der i dag er meget lidt, man skal oplyse.”

Faktisk er fagforeninger ikke engang nødvendigvis omfattet af Årsregnskabslovens oplysningsbestemmelser, fordi de ikke bliver anset for at være erhvervsdrivende. I den udstrækning de er omfattet, kan de slippe med at aflægge årsrapport efter “klasse A”, som er den mest simple kategori. 

Jeg kan ikke lide hemmelighedskræmmeri, det er altid skidt

Det betyder blandt andet, at de ikke er forpligtet til at oplyse, hvorvidt og hvor meget der gives i honorar til bestyrelsen. Det gør de fleste fagforeninger alligevel. Men ikke dem, der hører til Det Faglige Hus.

Det betyder også, at der ikke er krav om forklarende og uddybende noter til de forskellige poster. 

De fleste fagforeninger tilstræber alligevel at fremlægge så detaljeret en årsrapport som muligt, netop for at medlemmerne kan gennemskue, hvordan deres medlemskontingenter bliver forvaltet, og holde ledelsen ansvarlig for deres dispositioner. 

Læs også:‘Hanne’ ville spare penge og meldte sig ind i Det Faglige Hus: Igen-igen fik hun forkert rådgivning

Fagforeninger har heller ingen pligt til at aflægge koncernregnskab. Heller ikke selvom de – som det er tilfældet med Det Faglige Hus – ejer og driver private selskaber indenfor ejendom og forsikring. 

Dermed er der ikke en tilgængelig oversigt over, hvordan der handles med ejendomme, gæld og tjenesteydelser på tværs af de 18 cvr-numre i strukturen Det Faglige Hus. 

Eller hvordan, hvornår og hvorfor fagforeningerne via det fælles holdingselskab overtager eller opretter nye selskaber. Eller hvornår og hvorfor ledelsen pludselig ændrer et selskabs formål fra for eksempel vikarbureau til ejendomsselskab. 

Læs også:Det Faglige Hus A-kasse straffer sine ledige medlemmer hårdere end andre A-kasser

Det gælder dog stadig for alle – uanset om man aflægger regnskab i klasse A, B, C eller D – at et regnskab skal være ”retvisende”, understreger Lars Koch-Pedersen. 

Desværre bliver det let noget ”smagsdommeri”, siger Lars Koch-Pedersen, og man kan ikke trække en skarp linje for, hvornår noget er retvisende eller ej.

Men at Det Faglige Hus opfører sig anderledes end andre fagforeninger, er der imidlertid ingen tvivl om. 

Ikke normalt for fagforeninger

For det første har mange fagforeninger deres årsrapporter liggende på hjemmesiden, så alle og enhver kan downloade dem. Det gælder eksempelvis HK og FOA. 

Indholdsmæssigt er årsrapporterne også væsensforskellige. HK, FOA og 3F’s årsrapporter er typisk tre til fem gange så lange som årsrapporterne fra fagforeningerne under Det Faglige Hus. 

Men det er altid en gul lampe

Nu er kvantitet selvfølgelig ikke lig kvalitet, men de er alle langt mere informative og detaljerede omkring, hvad kontingentkronerne bliver brugt på.

Hos Danmarks anden store gule fagforening Krifa (fælles betegnelse for Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening) hersker der også en helt anden regnskabspraksis end hos Det Faglige Hus. 

Alle deres årsrapporter er fuldt tilgængelige til download på deres hjemmeside og væsentligt mere detaljerede. Krifa har endda et koncernregnskab – som de ikke er forpligtet til at lave – liggende offentligt tilgængeligt. 

Læs også:Det Faglige Hus kører Krifa midt over: Stormer frem 

Selvom den manglende gennemsigtighed hos Det Faglige Hus ikke nødvendigvis er i strid med nogen regler, afviger den altså markant fra, hvad andre aktører indenfor samme område opfatter som rimeligt. 

”Jeg kan ikke lide hemmelighedskræmmeri, det er altid skidt,” siger Lars Koch-Pedersen, og tilføjer:

”Hvis det hele blev fremlagt på generalforsamlinger og der kom nye ud af og ind i ledelsen, så var det fint. Men det er altid en gul lampe, når der er tale om koncentration af bestyrelsesmedlemmer, der ikke vil fortælle noget, og medlemmer, der ikke kan få indsigt.”

At årsrapporterne fortæller så lidt om, hvad Det Faglige Hus’ godt 200.000 medlemmers penge bliver brugt til, forhindrer os imidlertid ikke i at undersøge det på anden vis.