Der er stadig kun én løsning på overgrebene i restaurationsbranchen

Leder

Der er stadig kun én løsning på overgrebene i restaurationsbranchen

Så længe gæsterne og journalisterne er solidariske med de krænkende chefer, kan kun medarbejdernes egen organisering gøre en forskel

Foto: Colourbox

Jævnligt er de elendige arbejdsvilkår på de verdensberømte danske luksusrestauranter oppe og vende i medierne. 

I 2023 kom TV 2-dokumentaren 'Den Bitre Smag af Michelin'. Den afslører det samme som DR-dokumentaren 'Noma på Kogepunktet' fra 2008, og som vi i forvejen har fået fortalt fra både fagbevægelsen og Instagram-aktivisten Lind Lisa Dunbar. 

Så er der artiklerne i den udenlandske presse. 

En stor artikel i Financial Times afdækkede vilkårene i al sin gru, og senest har man kunnet læse i New York Times, at 35 tidligere medarbejdere anklager restaurantens grundlægger René Redzepi for gennem flere år at have udsat medarbejdere for fysisk og psykisk mishandling.

Læs også:Tidligere ansatte anklager Noma-kok René Redzepi for vold og ydmygelser

Hvorfor sker der ikke noget? 

Et bud kunne være, at mange af kunderne på luksusrestauranterne har det som ultraliberalisten og milliardæren Lars Seier Christensen: De er solidariske med arbejdsgiverne. 

Madanmelderne holder med arbejdsgiverne

Det samme er markante dele af mediedanmark. 

Ovre på Instagram skriver Weekendavisens madanmelder “Stærkt!” til René Redzepis udenomssnak.

Samme avis' kulturkommentator Anne Sophia Hermansen tager på linkedin “den omvendte synder” Redzepi i forsvar. 

Magtfulde mænd og kvinder vil misbruge deres magt, hvis de kan slippe afsted med det

Berlingskes ene madanmelder Søren Jacobsen Dam anmelder normalt alt muligt andet end maden inkl. de andre gæster, men lige præcis vold med en stegegaffel, mener han, falder uden for hans journalistiske virke. 

Berlingskes anden madanmelder Søren Frank kritiserer i 2023 TV 2 for brug af en såkaldt “agent provocateur”. Altså en form for stikkervirksomhed, hvor det er de ansatte, der bryder loven.

Læs også:Danmark vinder gastronomisk stjernekrig igen - noget andet er også stadig helt ved det gamle

Ifølge Frank og Berlingskes chefredaktør Tom Jensen hang kritikken af arbejdsforholdene sammen med de unges “wokeness” og sarthed. Modsat de ukrainske unge, der slås i skyttegravene, måtte man forstå.

Tom Jensen udtrykte bekymring for konsekvenserne “hvis ikke vi får polstret de opvoksende generationer til at kunne håndtere den kendsgerning, at livet ikke kun er medgang, succes, ros og adgang til privilegier”.

Løsningen er gammel og uoriginal. Den handler om magt

Overgreb i restaurationsbranchen og alle andre steder, herunder #MeToo, er to sider af samme sag. Det sker, fordi magtfulde mennesker ved, at de kan gøre, hvad der passer dem uden konsekvenser.

Hvad er der egentlig at sige til, at en branche med en organiseringsgrad på niveau med børneminearbejdere i Vestafrika ikke har ordnede forhold? 

Læs også:3F-formand langer ud efter Michelin-restauranter: “Det er sørgerligt”

I Danmark har vi tradition for kollektiv forhandling. I restaurationsbranchen har man tradition for individuel rettighedsdumping.

Kulturændringer i både redaktioner og køkkener er fine. Men de ændrer ikke på strukturerne. Magtfulde mænd og kvinder vil misbruge deres magt, hvis de kan slippe afsted med det.

Derfor er løsningen den samme som altid: Modmagt. Medarbejderne skal organisere sig og stå sammen.

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 10.03.2026 - 12:49

De få som sidder på pengene og magten er komplet ligeglade med resten af befolkningen og samfundet. Det skinder igennem over hele paletten.

- Og skal de stille med en statsministerkandidat???

Hvornår fatter vi det...

Særligt de unge ser ud til ikke at forstå konsekvenserne af Liberal Alliance's politik for deres fremtidsudsigter.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.03.2026 - 13:07

De fleste unge - og tilflyttere - har forstået konceptet med en A-kasse. Men de har ikke forstået, hvad fagforeningerne står for eller hvorfor, man bør være medlem.

Hvad lærer man i samfundsfag i skolen?

Og hvorfor er fagforeningerne ikke mere synlige på de relevante uddannelsesinstitutioner med information til hver nystartet klasse?

Og hvorfor er A-kasse og fagforening adskilt?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.