Dansk chokolade-boss gav skideballer og overvågede ansatte: ”Psykisk kunne jeg ikke være i det mere”

Medarbejdere i opråb

Dansk chokolade-boss gav skideballer og overvågede ansatte: ”Psykisk kunne jeg ikke være i det mere”

Chokoladefabrikant Peter Beier bliver af tidligere ansatte kritiseret for et hårdt og krænkende arbejdsmiljø. Afviser al kritik

Peter Beier Chokolade
Billedtekst
Peter Beier Chokolade
Foto: Andrea Kropka/Flickr/Creative Commons

Det er ikke nødvendigvis lutter lagkage at arbejde i en chokoladevirksomhed. I hvert fald ikke ifølge en række nuværende og tidligere ansatte hos Peter Beier Chokolade.

De fortæller til Politiken om et hårdt og til tider krænkende arbejdsmiljø og om overvågning af de ansatte i realtid. 

Flere ansatte fortæller nemlig, at de har oplevet at blive ringet op og skældt ud af direktør og stifter Peter Beier, som fulgte med i deres arbejde fra hovedkontoret.

”Det var tydeligt, at de sad og kiggede på, hvad man lavede. Jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg kunne blive set på. En dag flød bægeret over. Jeg var ved at gå fuldstændig ned. Psykisk kunne jeg ikke være i det mere.” 

Det fortæller Line Bohn, der har arbejdet som butiksassistent siden 2011 og fra 2017 til 2020 som butikschef i en af Peter Beiers butikker, til Politiken.

Læs også:Dårlige vibrationer hos dansk sexlegetøjsgigant: Ansatte fik med pisken

Den hårde tone med offentlige skideballer skal ifølge Politikens kilder være foregået både i butikkerne og på fabrikken.

Ingen af de to stiftere og direktører, Peter og Linda Beier, ønsker at stille op til interview i Politiken, men afviser skriftligt al kritik.

Afviser kritik

Peter Beier Chokolade har 18 butikker på Sjælland og en butik i Japan. 

Peter Beier Chokolade, som er stiftet i 1996, har hovedkontor og fabrik på Ørsholt Gods i Gurre ved Helsingør. 

Desuden har virksomheden sin egen kakaoplantage i Den Dominikanske Republik.

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 09:06

Medarbejdere på Chokoladefabrikant Peter Beier...
VÅGN OP og byd sådan en arbejdsgiver trods...

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 10.10.2025 - 22:41

Det er sjovt at være chef. Særligt de gule fagforeninger gør det ekstra sjovt.

Ja da. Med de gule spare man da et par hundrede om måneden. Men regningen kommer senere, når når ens løn og arbejdsforhold bliver mere og mere udhulede med de gule (som jo er blå) fagforretningers skuebrækker forretning.

God fornøjelse med fremtiden for I spare ivrige lønmodtager som lever på frihjul.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.