Berlingskes journalister på intern CEPOS-højskole

Åndelig oprustning

Berlingskes journalister på intern CEPOS-højskole

Den åndelige oprustning er også i gang i den borgerlige mediekoncern. “Vi skal runde kultur, kulturarv, dannelse, naturen, klima og teknologi, før vi slutter ved borgerlige ansvar for det hele,” lyder det fra koncernchef

Berlingske Medias facade
Billedtekst

Berlingske Medias facade

Foto: Berlingske Media A/S

I en tid med truslen fra Rusland, en generel stigende spænding mellem øst og vest og militær oprustning, er der også sneget sig et andet begreb ind i den offentlige debat. 

Nemlig den åndelige oprustning. Begrebet dækker nogenlunde over en øget bevidsthed om Danmarks værdier, kultur og historie. Det, som skal forsvares mod fjendtlige kræfter udefra.

Socialdemokratiet har endda givet folketingsmedlem Ida Auken ansvaret som ordfører for den åndelige oprustning.

Og nu blæser åndeligheden også over Danmarks borgerlige mediekoncern Berlingske Media, som udgiver B.T., Weekendavisen, Euroinvestor og ikke mindst Berlingske.

Læs også:Berlingske-redaktør forstår hverken økonomien eller ungdommen

”For ånd er vigtigt, når verden tumler rundt med kunstig intelligens, konsekvenserne af masseindvandring, woke-tosserier og Palæstina-aktivister i gaderne, krig i Ukraine, usikkerhed på godt og ondt fra USAs præsident, Donald Trump, og et selvbevidst Kina, der gerne vil fylde for meget.”

Sådan skriver Berlingske Medias udgiver og koncernchef, Anders Krab-Johansen, i sit seneste nyhedsbrev.

Emnet et vores demokratiske ansvar og vores mediers værdigrundlag

Krab-Johansen har taget initiativ til en kursusrække. Otte kurser på tre timers varighed sammensat af leder af den borgerlige tænketank CEPOS’s akademi, Andreas Paulsen, der også er fagchef for Rahbeks Højskole.

Journalisterne på de borgerlige medier har altså nu mulighed for at komme på intern borgerlig højskole.

Flere end 50 tilmeldinger

Koncernchefen skriver desuden om den interne højskole på sin profil på sin LinkedIn:

“Åndelig oprustning lyder højtflyvende, men det også gribes praktisk an. Efter at have gået rundt om mig selv et stykke tid, har vi oprettet en mini-højskole for alle medarbejdere i Berlingske Media”, skriver Krab-Johansen og tilføjer:

“Emnet et vores demokratiske ansvar og vores mediers værdigrundlag. Over 50 medarbejdere har meldt sig til kurset, som løber over otte gange. Hver gang får vi oplæg at kloge mennesker, der ved noget om ytringsfrihed, folkestyre, markedsøkonomi og velstandens kilder. Vi skal drøfte kristendommen, Gud, verden og friheden. Jeg glæder mig til, at vi skal runde kultur, kulturarv, dannelse, naturen, klima og teknologi, før vi slutter ved borgerlige ansvar for det hele.”

Læs også:Berlingske-redaktør forstår hverken økonomien eller ungdommen

Netavisen Pio har kontaktet Anders Krab-Johansen med disse opfølgende spørgsmål, men koncernchefen er ikke vendt tilbage inden denne artikels deadline.

Hvorfor har Berlingskes Medias journalister brug for åndelig oprustning? 

Er de ikke borgerlige nok?

Er det et krav, at alle oplæg/møder skal have et borgerligt udgangspunkt?

Er det frivilligt for Berlingske Medias journalister at deltage?

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.12.2025 - 18:04

Det er desværre samme mediehus, der også har hyret Bjørn Lomborg til at skrive om klima, og det er måske ikke så åndfuldt, at det gør noget.

Indsendt af Otto Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 09.12.2025 - 18:26

Som svar til af Thor (ikke efterprøvet)

Bjørn Lomborg. Jeg ryster helt, så jeg næsten ikke kan skrive.
Hvis han ikke har en navnebroder, er det jo ham, der rejste rundt i USA, formentlig betalt af kul og olielobbyen for at fortælle, at danske møller ikke duede, så nu blev de skrottet.

Men "moralsk oprustning" var også et fænomen i mine unge år, hvor der blev vist film, støttet af bl.a. de konservative.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.12.2025 - 14:25

Den borgerlige presse ruster sig til at genere og nedgøre Socialdemokratiet max...

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 03.12.2025 - 16:49

Når Cepos er indblandet forekommer åndelig oprustning at være et noget kandiseret og flot ord for indoktrinering.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Evaluering af S-valgresultat i København

Manden, der har lagt navn til tidlig pension