Arne overvejer at stemme på SF ved det kommende folketingsvalg
Arne overvejer at stemme på SF ved det kommende folketingsvalg
Socialdemokratiets politiske ordfører føler et stort ansvar “for at levere politiske resultater, som gør, at han også vil have tillid til os ved næste valg”
Bryggeriarbejder Arne Juhl, der har lagt navn til tidlig pension, Arne-pensionen, har siden 80’erne stemt på Socialdemokratiet ved valg til Folketinget, men nu overvejer han at stemme på SF ved det kommende folketingsvalg.
Det siger han til DR Nyheder.
Arne Juhl forstår ikke, hvorfor SVM-regeringen ikke har sat momsen ned på fødevarer, som man har i Tyskland. Her er momsen på fødevarer kun syv procent - mod 25 procent i Danmark.
Læs også:Socialdemokratiet kører landsdækkende pensionskampagne: “Pension - vi gør det ordentligt”
Og han synes det er dumt, at regeringen har nedsat afgiften på sukker og chokolade. Regeringen burde, ifølge Arne Juhl, sætte momsen ned på frugt og grønt i stedet for.
Arne Juhl mener, at folkepensionsalderen skal være 68
Arne Juhl mener, at folkepensionsalderen burde være 68 og ikke de 70 år, som et bredt politisk flertal har besluttet skal gælde fra 2040.
Derfor appellerer Arne Juhl til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet om i det mindste at "slå et søm i” ved de 70 år.
Arne Juhl mener også, at regeringen bruger alt for mange milliarder på at støtte Ukraine. Nogle af pengene kunne med fordel i stedet bruges på at forbedre velfærden i Danmark, mener han.
“Det vil jeg være enormt ked af”
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, håber ikke det kommer til skilsmisse mellem Arne Juhl og Socialdemokratiet:
Læs også:Fagboss om ny pensionsalder: “Der er for langt fra Borgen til byggepladsen”
“Det vil jeg da være enormt ked af. Og jeg føler et stort ansvar for at levere politiske resultater, som gør, at han også vil have tillid til os ved næste valg,” siger Christian Rabjerg Madsen til DR Nyheder.
Vil dog ikke love, at pensionsalderen fastfryses ved de 70 år
Rabjerg Madsen vil dog ikke love, at pensionsalderen fastfryses ved de 70 år. Det vil koste samfundet alt for mange milliarder kroner hvert eneste år. Rabjerg Madsen vil heller ikke love, at Danmark skærer ned på støtten til Ukraine.
Han understreger derimod, at regeringen vil “gøre mere” for at afbøde virkningerne af de høje fødevarepriser.
"Al kritik er velkommen - også af mig"
Meldingerne fra Arne Juhl kommer i kølvandet på kommunalvalget 18. november, hvor Socialdemokratiet på landsplan gik 5,2 procentpoint tilbage - og ved de efterfølgende konstitueringsforhandlinger mistede hele 18 borgmesterposter. Heriblandt overborgmesterposten i København.
Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, inviterede fredag Socialdemokratiets medlemmer til regionale stormøder, hvor det dårlige kommunale valgresultat skal evalueres.
Nu er det tid til at lytte
"I en valgkamp taler vi politikere meget. Nu er det tid til at lytte. Og overveje, hvad vi socialdemokrater skal gøre bedre for igen at vinde flere danskeres tillid," skrev Mette Frederiksen fredag blandt andet i et Facebook-opslag og fortsatte:
"Et valgresultat som dette kalder selvfølgelig på en grundig evaluering. Den har vi sat i gang. Vi taler med vores kandidater, vi kigger ned i tallene, vi lytter ikke mindst til jer, der denne gang valgte et andet parti, og vi drøfter det i vores folketingsgruppe og hovedbestyrelse."
"Og så inviterer vi inden jul vores medlemmer til regionale stormøder. Jeg vil gerne sige det meget klart til vores parti: Al kritik er velkommen - også af mig. Til det nytårsmøde, vi altid har i starten af et nyt år - denne gang er det 17. januar - samler vi op og konkluderer."
I opslaget understregede Mette Frederiksen også, at Socialdemokratiet og SVM-regeringen vil gøre mere for at styrke danskernes privatøkonomi: "Det er en bunden opgave. Punktum."
Kommentarer
Det er Arne bestemt ikke den…
Det er Arne bestemt ikke den eneste, som overvejer. SF har i denne her uge fået den bedste meningsmåling hos Voxmeter og er nu Danmarks næststørste parti.
Så go for it Arne.
S ligger vel ganske fortjent…
S ligger vel ganske fortjent, som de har redt
I al den tid jeg kan huske, har det lydt at velfærdsstaten er for dyr.
Og der har fra politisk hold været en standard bemærkning om at der ikke var penge til dette eller hint.
Men så kom minkskandalen og krigen i Ukraine.Så skal jeg da lige love for at milliarderne kom frem af skuffen. Så var der pludselig ingen smalle steder i Bredgade. På trods af svindel og hvidvask i minkbranchen og på trods af massiv korruption i Ukraine!
Nåh ja, skattelettelser til samfundets solside, har man aldrig haft problemer med at finde penge til.
En helt anden snak er det når vi kommer til pensionisterne.
Så er der ingen grænser for, hvor meget man fra både denne og forrige regeringer kan få sig til at lægge på individet af økonomiske byrder.
Nedslag i pension fra 2011 til 2021, manglende kompensation for den galoperende inflation de sidste par år, pålæggelse af fælles forsørgerpligt, som den eneste gruppe i samfundet!
Hver gang der bliver snakket om skattelettelser bliver der let og elegant kørt uden om pensionisterne, da man “selvfølgelig” lægger den på arbejdsindkomsten.
Det man i skiftende regeringer, og i særdeleshed i S har glemt, er at pensionisterne HAR arbejdet, HAR betalt skat igennem hele livet.
Og hvad er den politiske tak fra S?
5 kolde i røven!!
Så når nu valget kommer vil jeg da gerne at S melder klart ud, nemlig at deres endemål er at folk skal arbejde til de bliver hentet i fabriksporten.
Jeg kunne også godt tænke mig at høre hvilken helligdag der denne gang skal afskaffes?
Og til slut vil jeg da bare minde folk om Socialdemokraternes slogan:
Vi har ingen kvaler, bare de svageste og pensionisterne betaler.
Vh. Julle
Godt brølt løve 👍
Godt brølt løve 👍
Helt enig . Og selv om man…
Helt enig . Og selv om man har en akademisk udddannelse hjælper det heller ikke for der er 450 om hver stilling
Det er et enigt folketing…
Det er et enigt folketing der har bevilliget pengene til Ukraine.
Pensionerne er sat op
Det var Venstre der forlangte de store erstatninger til minkavlerne.
Alle har fået skattelettelse, jeg kunne også leve fint med at der ikke var lettelser til de rige, men socialdemokratier har ikke 90 mandater.
Glæder mig over at der er historisk lav arbejdsløshed
Meget enig - der er desværre…
Meget enig - der er desværre altid nogen der ikke ser det fra helikopterperspektivet - værre er det dog når socialdemokrater i partiorganisationen offentligt undsiger den valgte formand op, mod et kommende folketingsvalg.
De bør måske overveje det gamle ord om, at man ikke skidder i egen rede eller måske skal de overveje deres politiske ståsted.
Meget enig - der er desværre…
Meget enig - der er desværre altid nogen der ikke ser det fra helikopterperspektivet - værre er det dog når socialdemokrater i partiorganisationen offentligt undsiger den valgte formand op, mod et kommende folketingsvalg.
De bør måske overveje det gamle ord om, at man ikke skidder i egen rede eller måske skal de overveje deres politiske ståsted.
Ramt lige på kornet …
Ramt lige på kornet (desværre)
Arne sætter fingeren på…
Arne sætter fingeren på nogle rigtige ting her, som de fleste af os i partiets "bagland" sikkert også kan kende fra os selv.
Det tragiske er dog, at han får gjort det til et valg mellem støtten til Ukraine og vores velfærdssystem, en misforståelse jeg ikke vil tøve med at tørre af på SVM. Her har vi den ulyksalige situation, at de som regering langt fra altid vil det samme, men altid skal have synkroniseret udmeldigerne og tale med 1 stemme, selvom interesserne stritter i hver sin retning, og der bag kulisserne overhovedet ikke er enighed. Det koster bare. Både i troværdighed pg opbakning.
Det er bare øv, øv og tre gange øv ☹️
Enig Thor. Støtten til…
Enig Thor. Støtten til Ukraine er også støtte til vores velfærdssystem. Putin er problemet. Trump er problemet. Hvis Rusland får held med at tage dele af en anden selvstændig stat, rykker de videre.
Det må SMV regeringen pædagogisk kunne få vanket ind i hovedet på især arnetyperne. Kommunikationsfolkene må arbejde røven ud af bukserne.
Til de der synes at DK giver…
Til de der synes at DK giver for mange penge til Ukraine: tag at kig på kortet: hvis Putin får hele Ukraine, og med Putins venner i Slovakiet og Ungarn, får Putin en kile ind i EU.
Synes det er mere betænkeligt at Lars L-R deler penge ud i Syrien uden at vi får noget til gengæld.
Og genopbygning og Gaza: det må de der støttede Hamas stå for.
Danmark er et fantastisk…
Danmark er et fantastisk demokrati, når først socialdemokrater vågner op af deres Mette Frederiksen torne rose søvn.
Arne er vågnet op som en ren Holger Danske!
Mette Frederiksen blev aldrig den Jeanne d’@rc, som hun havde foresvævet de danske socialdemokratiske vælgere…
Der er altid noget skrevet med småt og bliver det for stort og tydeligt, ja, så slettes det!
Slette-Mette går i gang: “Al kritik er velkommen - også af mig. Til det nytårsmøde, vi altid har i starten af et nyt år - denne gang er det 17. januar - samler vi op og konkluderer."
Nu skal der for alvor slettes!
Men afskaffelsen af Store Bededag er et kardinal spørgsmål. Damen kommer aldrig som i aldrig til at give sig! Heri ligger hendes dybeste og stædigste gener!
Præcis som hun aldrig trækker sig til glæde for hele den socialdemokratiske andelsbevægelse! Mette Frederiksen er lig Socialdemokratiet, tror hun!
Det er hendes DNA! Ikke et eneste gen skiller sig ud!
Tror hun!
Nu viser det sig at selv Arne er et selvstændigt tænkende menneske, der ifølge de fleste socialdemokratiske iagttagere er ti gange mere socialdemokrat end selveste statsministeren.
Der er kun en udvej for Mette Frederiksen. Bagvejen! Tag en afstemning den 17. januar.
Og lad Wammen overtage statsministerposten den 18. januar. Hvorfor?
“Arne gjorde Mette populær. Men hvad siger Arne selv.
- Jeg vil kraftedeme have lov til at sige min mening, uden at jeg skal stilles for retten. Og det er jeg altid blevet respekteret for, siger Arne Juhl, der sidste år langede ud efter afskaffelsen af store bededag. Beslutningen om at kappe den fridag er han ikke blevet mere fan af siden.
- Det var simpelthen så åndsvagt, så det gjorde helt ondt, siger Arne Juhl.
- De skal tænke sig om i forhold til, hvordan de bruger vores skattekroner. Danmark er et meget lille land og prøv at tænk over, hvor mange penge vi har sendt til Ukraine efterhånden. Det er det, som generer mig mest, siger Arne Juhl.
- Vi har jo kæmpe overskud af ressourcer. Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde, siger Arne Juhl og tilføjer, at pengene til Ukraine er bedre brugt på den hjemlige velfærd.
- Det er sådan noget jeg ikke forstår, i den teknologiverden vi lever i. At man ikke bare kan skrue på den moms. Det er mig ubegribeligt, at man siger, at det er så besværligt, siger Arne Juhl.
I stedet for at tøve mener han, at regeringen skulle sætte momsen på fødevarer markant ned fra de nuværende 25 procent.
- For fødevarer burde den sættes ned til det samme som i Tyskland, siger Arne Juhl..
R regeringen har valgt at nedsætte afgiften på sukker og chokolade.
- Sådan noget pis, ik'. Det, synes jeg, er åndsvagt. Sæt det da ned på frugt og grønt i stedet for, siger Arne Juhl.
Pensionsalderen?
Det duer ikke, mener Arne Juhl.
- Jeg mener ikke, at den skal over 70 år. Den skulle aldrig have været deroppe. Den skulle max have været 68. Den er min holdning til det, fastslår Arne Juhl.
Arne er gået på pension! Spørgsmålet er om Mette Frederiksen går på Arne pension sammen med sin populære redningsplanke..
Eller kan Mette Frederiksen genopfinde sig selv med Anne, Anna Margrethe, Astrid eller måske Alberte, eller “@lice in wonderland”.
At kappe Store Bededag?
- Det var simpelthen så åndsvagt, så det gjorde helt ondt, siger Arne Juhl.
Socialdemokratiet og Mette?
- De skal bare på ret kurs igen.
Hvad vil det sige?
- De skal tænke sig om i forhold til, hvordan de bruger vores skattekroner.
Danmark er et meget lille land og prøv at tænk over, hvor mange penge vi har sendt til Ukraine efterhånden. Det er det, som generer mig mest, siger Arne Juhl.
“En af tingene handler om ordentlighed, tilstedeværelse, ydmyghed og stabilitet - som en samlet pakke.”
Lyder det fra det sydligste Danmark.”
Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde, siger Arne Juhl.
Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde, siger Arne Juhl.
Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde, siger Arne Juhl.
Napoleon kunne ikke slå russerne.
Hitler kunne ikke slå russerne.
Zelenskyj kunne ikke slå russerne.
Arne lærte mere i folkeskolen end Mette syv år på universitetet!
Napoleon afskaffede først og fremmest Den Første Franske Republik og indførte et kejserdømme, da han udnævnte sig selv til kejser i 1804. Udover dette afskaffede han de feudale strukturer, der var tilbage, og introducerede et rationaliseret lovsystem, Code Napoléon, der skabte større lighed og ensretning.
Hitler afskaffede demokratiet, det parlamentariske system, Weimarrepublikken og lighed for loven for tyskerne. Han erstattede det med et diktatur baseret på raceideologi, undertrykkelse, overvågning og terror.
Zelenskyj: Kampen mod korruption i Ukraine er afgørende for at vinde krigen mod Rusland, siger formand for Det Udenrigspolitiske Nævn Christian Friis Bach (V).
»Vi må kræve af Zelenskyj, at han også der stiller sig i spidsen«
DDanmark har doneret over 77 milliarder til Ukraine. Hvor mange af de penge ender med at blive misbrugt til korruption?
Mette Frederiksen. Mette Frederiksen har afskaffet store bededag for danskerne for at finansiere øgede militærudgifter og for at styrke dansk forsvar, som en del af regeringens nye sikkerhedsaftale. Denne afskaffelse har ført til, at dagen ikke længere er en helligdag, men i stedet bliver til en ekstra arbejdsdag, der skal tilføre staten en ekstra indtægt.
Napoleon kæmpede mod Rusland i en kort periode, specifikt under felttoget i 1812, der startede i juni og sluttede med tilbagetrækningen fra Moskva senere samme år. Denne krig var en del af de bredere Napoleonskrige (ca. 1803–1815) og var et stort vendepunkt, der førte til Napoleons endelige nederlag.
Krigen i 1812: Krigen mod Rusland startede i juni 1812, da Napoleon invaderede landet.
Tilbagetrækningen: Efter at have nået Moskva, måtte Napoleons hær trække sig tilbage senere på året på grund af den russiske modstand og de barske vinterforhold.
Konsekvenser: Denne russiske sejr svækkede Napoleon betydeligt og var en væsentlig faktor i hans endelige nederlag i 1815.
Hitler kæmpede mod Sovjetunionen (som Rusland er den største del af) fra den 22. juni 1941 til krigens afslutning den 8. maj 1945, hvilket var en periode på næsten fire år. Krigen på østfronten er den længste og mest brutale front i Anden Verdenskrig, med titusindvis af soldater og civile tab på begge sider.
Start: Den tyske invasion af Sovjetunionen, kaldet Operation Barbarossa, begyndte den 22. juni 1941.
Slut: Kampene sluttede med Tysklands kapitulation den 8. maj 1945.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013, og som var blevet forsøgt løst med Minsk-aftalerne.
Mette Frederiksens historie. Når historiebøgerne skal skrives:
Mette Frederiksens håndtering af Ukrainekrigen har været præget af en blanding af overmod, populisme og mangel på strategisk tænkning.
Resultatet er en svækket dansk forsvarsevne, et underdrejet diplomati og en virkelighed, der fundamentalt står i kontrast til hendes bombastiske udmeldinger.
Danmark har brug for en udenrigspolitik, der både sikrer vores nationale interesser og bidrager konstruktivt til Europas sikkerhed med vores Nato-allierede – ikke en, der bygger på luftkasteller og slagord.
Når historiebøgerne skal skrives, vil Mette Frederiksens ageren i Ukrainekrigen blive bedømt hårdt.
Arne: Arne Juhl.
- Vi har jo kæmpe overskud af ressourcer. Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde, siger Arne Juhl og tilføjer, at pengene til Ukraine er bedre brugt på den hjemlige velfærd.
En krig som Napoleon, Hitler, Zelenskyj og selveste statsminister Mette Frederiksen kommer til at tabe.
Det ved enhver dansker, der har blot gået i folkeskolen i syv år!
De universitetsbelærte lærer det noget senere!
Den 17. januar 2026 bliver historisk som 3. oktober 1972.
Jeg ber til gud om at få min…
Jeg ber til gud om at få min seniorpension. Jeg kan hverken se eller stå og kan næsten ikkr komme ud af sengen. Mine ben og ryg er 90 år allerede. Det er ren Jobcenter Tortur hvis ikke reglerne lempes. Det er SYND for de mennesker jeg bliver tvunget til at arbejde sammen med. GIV MIG FRED OG PENSION 🙏🙏 HUSK det Mette
Jamen hvis det er hans…
Jamen hvis det er hans mening må han jo gøre det. Jeg forstår ikke uviljen mht hjælp til Ukraine. Fødevarer priserne bør sænkes NU. Her er jeg enig, men ellers pyt.
Hyklere. Arne fik sin…
Hyklere. Arne fik sin pension og nu forventer han, at han kan få mere hos et andet parti. Arne har ligesom alle andre fået gaver. F.eks. har man fjernet afgiften på el, som betyder en gevinst på ca. 1400 kr. pr. person næste år. Hvis momsen blev reduceret med 50% på hans oksekød, så kan han købe for 10.000 kr. næste år (12.5% moms af 10.000,- kr. = 1.250 kr) - eller nærmere 100 kg.- det når han sikkert ikke at spise. Støt UKRAINE med alt de behøver, vi Danskere har det så meget bedre end alle andre i hele verden, men alligevel piver man og vil konstant have mere. Når FP lover mere til pensionisterne, så strømmer vælgerne til, men det er dem der arbejder, som betaler regningen. Det er ikke en opsparing der ligger og venter. Hvor meget kan man forlange. Gratis læge og sygehus, gratis uddannelser, gode lønninger, gode pensioner og et hav af tilskud. At støtte UKRAINE er den bedste investering vi nogensinde kan gøre. IKKE ALT ER PERFEKT, MEN HOLD KÆFT HVOR HAR VI DET GODT - fordi vi har ansvarlige politikere. TAK METTE
Ja alle de gode ting der er…
Ja alle de gode ting der er sket i hendes periode, skal der takkes for. S er et velfærdsparti men også et parti der tager ansvar og samarbejder bredt. Jeg synes medier og kommentatorer kører en hetz p t. Venstre gik også tilbage, men fik goe konstitueringen takket være sf og ø, men SKomner igen.
Arne Juhl burde følge lidt…
Arne Juhl burde følge lidt bedre med i den virkelige verden.
Folkepensionen bliver sat op fra den 1 januar 2026, så Arne Juhl vil få mere udbetalt i sin pension i 2026. min pension stiger med 743 kroner om måneden fra januar 2026.
Halveringen af moms vil ikke hjælpe ret mange mennesker det er et dyr og ikke gennemtænkt forslag, som bliver refereret af alle, hvad hjælper det at sænke momsen med 10 procent, så vil man efter at have handlet for 1000 kroner grønsager stå med
100 kr. mere i tegnebogen. Jeg køber ikke for 1000 kroner grønsager om måneden. I 2026 får jeg med ATP og folkepensionens
grundbeløb 765 kroner mere om måneden. Det kan da blive til ret mange selleri bøffer. og hvis Arne Juhl ville følge lidt mere med i den omkring liggende verden, så forhandler de europæiske regeringer om at bruge, de indefrosne mia. af russiske penge
som er indefrosset i EU. det drejer sig om ca. 2200 Mia. kroner. det vil være nok til at Ukraine kan føre krig i ca. 2 år, uden yderlige midler fra de europæiske lande. Det er altså også den Danske statsminister, som stå for dette forslag.
Så ro på Arne Juhl, men selvfølgelig vil SF også stemme for dette forslag.
Og så er det Russiske penge til at føre krig mod Rusland.
Hvorfor skal vi, der sagtens…
Hvorfor skal vi, der sagtens kan købe grønsager have rabat, ved at sænke momsen, det kommer til at gå ud over vores velfærd på det lange sigte. Statens indkomster vil falde drastisk, og så skal der spares på udgifterne til skoler, sygehuse og anden velfærd betalt af det offentlige. Hvorfor skal alle have billigere fødevarer, når det er producenterne og fødevare leverandører der skummer fløden på de høje priser. Se på grænsehandel, det er ikke grænsehandel som i gamle dage, det er ganske almindelige fødevarebutikker, som sælger danske fødevarer til langt under de priser vi kan købe varer til i danske fødevarebutikker. Arne leder os på et vildspor, men han har er blevet en kendt person, som sikkert mange bliver påvirket af.
Arne har fuldstændig ret!!…
Arne har fuldstændig ret!!
Det værste er at vi ikke har Socialdemokratiet mere til at kæmpe for de fattigstes ret :-(
Og naturen, er noget som landbruget via Venstre styrer 100% hvilket indebærer en forarmelse jeg ikke har set magen til.
Jeg bliver nødt til at stemme på SF.
Regeringen er i disse dage…
Regeringen er i disse dage ved at gentage fadæsen, hvor ST. Bededag blev symbolet på et omfordelingscirkus, hvor lønmodtagere fik arbejdstiden sat op, medens især virksomhedsejerne til gengæld for ulejligheden for de ekstra tjente penge fik nedsat topskatten.
Denne gang gælder det det almennyttig og kulturbærende foreningsliv.
Fra d. 1/1-26 skal en række foreninger nu til at betale moms af de kontingenter, som medlemmerne indbetaler til et fællesskab, der kører med frivillig ulønnet indsats fra medlemmerne selv. Det gælder f.eks. bridge og skakklubber.
Begrundelsen skulle være en EU-dom, men realiteten er, at regeringen i respekt for EU-dommen suverænt kan afgøre, om det almennyttige foreningsliv er momspligtigt.
Er det virkeligt regeringens mening, at foreningerne skal beskattes for igen at lette skatten i toppen?
Jeg kan forestille mig et ramaskrig i St.Bededag klassen, når det går op for det omfattende foreningsdanmark, hvor lumpent dette makværk er, og derefter hvordan en strøm af medlemmer, der tager Arnes eksempel op til efterfølgelse, vil søge andre græsgange.
Arne fortælle for åben skærm…
Arne fortælle for åben skærm, at han er parat til at svigte Ukraine og lade russerne bombe og myrde løs, hvis bare han kan få lidt flere penge oven i sin offentlige ydelse.
Tja... Nu rakte samfundet Arne en lillefinger, og nu kræver han at få hele hånden. Han er klar til at svigte mennesker i stor nød. Det er ikke folk som Arne vi skal bygge hverken nutiden eller fremtiden på.
Arne fortælle for åben skærm…
Arne fortælle for åben skærm, at han er parat til at svigte Ukraine og lade russerne bombe og myrde løs, hvis bare han kan få lidt flere penge oven i sin offentlige ydelse.
Tja... Nu rakte samfundet Arne en lillefinger, og nu kræver han at få hele hånden. Han er klar til at svigte mennesker i stor nød. Det er ikke folk som Arne vi skal bygge hverken nutiden eller fremtiden på.
Tilføj kommentar