Aki-Matilda Høegh-Dams mininsterdrømme brast - Naleraq smidt ud af regeringsforhandlinger

Grønland

Aki-Matilda Høegh-Dams mininsterdrømme brast - Naleraq smidt ud af regeringsforhandlinger

Demokraatit og Naleraq kunne ikke blive enige om selvstændigheds-spørgsmålet: “Det er selvfølgelig op til Demokraatit selv at vurdere, hvornår deres grænse er nået,” siger Aki-Matilda Høegh-Dam

Aki-Matilda Hoegh-Dam
Billedtekst
Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq)
Foto: Naleraq

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, der netop er blevet valgt til det grønlandske parlament med det tredje højeste stemmetal, får ikke sin drøm om en ministerpost i den kommende grønlandske regering opfyldt.

Formanden for det vindende parti, Demokraatit, Jens Frederik Nielsen, meddelte mandag aften, at Naleraq, som Aki-Matilda Høegh-Dam meldte sig ind i ved valgkampens start, er ude af regeringsforhandlingerne.

Demokraatit går ind for grønlandsk selvstændighed, men vil skynde sig langsomt. Og ønsker, at det økonomiske fundament skal være på plads, før Grønland bevæger sig videre mod selvstændighed.

Naleraq ønsker derimod selvstændighed hurtigst muligt

Naleraq ønsker derimod selvstændighed hurtigst muligt og ønsker en aktivering af selvstændigheds-paragraffen - paragraf 21 i Selvstyreloven - hurtigst muligt. Desuden ønsker Naleraq, at Grønland nærmer sig USA.

“Vi var ellers enige med Naleraq på en række områder, men det var umuligt at finde en løsning med henblik på en eventuel aktivering af § 21 i Selvstyreloven,” siger Jens Frederik Nielsen, ifølge en pressemeddelelse.

“Derfor smed de Naleraq ud”

Naleraqs formand, Pele Broberg, har en noget anden udlægning af forløbet:  

“Demokraatit ønsker ikke at arbejde med selvstændighed spørgsmålet, og derfor smed de Naleraq ud,” siger Pele Broberg til det grønlandske medie, KNR.

Aki-Matilda Høegh-Dam ærgrer sig også over forhandlingssammenbruddet:

Læs også:Aki-Matilda Høegh-Dam er ude af Socialdemokratiets folketingsgruppe efter partiskifte

“Jeg kan bekræfte, at Naleraq ikke længere er en del af forhandlingerne. Det er selvfølgelig op til Demokraatit selv at vurdere, hvornår deres grænse er nået. Jeg håber, at det, der nu bygges videre på, stadig har som mål at sikre befolkningen reel forandring og langsigtede løsninger,” skriver hun i et mailsvar til Netavisen Pio.

Forhandlingerne mellem Demokraatit og de øvrige grønlandske partier fortsætter.

Nedtonede ønsket om selvstændighed

Under regeringsforhandlingerne nedtonede Aki-Matilda Høegh-Dam betydningen af Naleraqs ønske om hurtigst muligt at aktivere Selvstyrelovens selvstændigheds-paragraf 21.

Ifølge hende betyder det blot, at Grønland starter forhandlingerne og laver en plan for, hvordan en statsdannelse kan se ud. Grønland skal forhandle med Danmark om blandt andet finans- og valutapolitik, pas- og identitetspolitik, sundhedsvæsenet, forsvar og udenrigspolitik:

Kan det jo tage 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 år at forhandle

“Alle de her ting skal vi afdække. Hvis vi starter forhandlingerne i dag, kan det jo tage 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 år at forhandle. Det kan tage lang tid. Det er derfor, vi gerne vil have, at vi skal starte forhandlingerne hurtigst muligt,” udtalte Aki-Matilda Høegh-Dam til Politiken.

På den baggrund mente hun, at Demokraatit og Naleraq, der blev Grønlands næststørste parti ved valget 11. marts, burde danne regering sammen.

Læs også:Aki-Matilda Høegh-Dam fortsætter i Folketinget ind til videre

I samme interview lagde Aki-Matilda Høegh-Dam ikke skjul på, at hun drømte om at få en ministerpost i den grønlandske regering.

Høegh-Dam vurderede selv, at hun har opbygget især udenrigspolitisk erfaring gennem årene som medlem af Folketinget siden 2019. Men hun var også “åben for lidt af hvert” med hensyn til en eventuel kommende ministerpost i en grønlandsk regering.

Naleraq - udbryderparti af Siumut

Naleraq er et udbryderparti af Siumut, Socialdemokratiets søsterparti i Danmark.

Var indtil valget i Grønland blev udskrevet medlem af Siumut

Aki-Matilda Høegh Dam var indtil valget i Grønland blev udskrevet medlem af Siumut. Få dage efter valgets udskrivelse meldte hun sig ud af Siumut. Endnu et par dage senere meldte hun sig ind i Naleraq.

Det har hele tiden været vurderingen blandt Grønlands-kendere, at det er mest sandsynligt, at Demokraatit og IA - Inuit Ataqatigiit - danner regering. De to partier har tilsammen 17 mandater. Eventuelt suppleret med det borgerlige parti Atassut, der fik to mandater ved valget.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 25.03.2025 - 20:25

Tror det vigtigste nu for Grønland er at få lagt en plan i samarbejde med Danmark, hvor de også får hjemtaget flere områder, så de på sigt kan overtage og blive selvstændige

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 27.03.2025 - 21:17

Det tyder på at der bliver dannet en koalitionsregering med deltagelse af de resterende fire partier , nu hvor Naleraq er ude af regeringsforhandlingerne .
Hun skulle nok være blevet i Siumut , med chance for en ministerpost i den nye grønlandske koalitionsregering..Nu får hun en lang næse i stedet for.
En regering som forventes at blive præsenteret Fredag og med 75% opbakning bag sig - Godt for Grønland i en svær tid .

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Søndag den 04.05.2025 - 03:00

Almindelige grønlændere og almindelige danskere viste sig at vide mere om forholdet imellem Danmark og Grønland og Grønland og Danmark end Aki-Matilda Høegh-Dam formåede!

På trods af masser af stemmer og fri mad og logi i Folketinget!

Og tænk hvis alle grønlændere i Danmark havde stemmeret i Grønland…

Så havde det set rigtig sort ud for Aki-Matilda Høegh-Dam!

Tal med grønlændere i Danmark og danskere der har boet et halvt liv i Grønland, ja, så får Aki-Matilda Høegh-Dams fortællinger en hel anden vinkel…

Hvem har krav på en undskyldning?

Antallet af faderskabssager der aldrig blev ført?

Eller antallet af børn der aldrig blev født?

Desværre ved grønlændere og danskere alt for godt svaret!

At sejle på et farligt hav ved kun grønlændere alt for godt!

I Grønland kræver naturen mere af kulturen end kulturen kræver af naturen!

Uden danske kroner så det sort ud for kulturen på Grønland!

Taknemmeligheden blandt almindelige grønlændere fortæller om den grønlandske natur og kultur!

Cafelatte grønlændere i København kan nemt forledes til at få Trumpske ideer!

Verden er så meget mere nuanceret og kompliceret!

Det viste det grønlandske valg!

Aki-Matilda Høegh-Dam er blevet langt klogere!

Som en LAer der bliver lykkelig for alle de historiske fagforeningsledere der i årevis forbedrede barselsorloven årti for årti…

Valg gør politikere klogere…

Især på befolkningen…

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 07.05.2025 - 21:52

Det bliver taget meget, meget alvorligt på Christiansborg, at USA ifølge en amerikansk avis vil øge spionagen mod Grønland.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell, efter Lars Løkke onsdag meldte ud, at han ville indkalde den amerikanske ambassadør til en samtale om sagen.

- Det er en dybt, dybt alvorlig sag. Der skal meget til, før en dansk minister indkalder en ambassadør på den måde, siger Hans Engell.

Han mindes ikke, at en amerikansk ambassadør i nyere tid er blevet indkaldt af en dansk udenrigsminister - og slet ikke, hvor det var med amerikanerne på anklagebænken.

Efter sigende skulle Trump lede efter grønlændere der hellere ser danskernes hæl end deres tå…

Dobbeltspioner findes i alle samfund. Skulle efter sigende være en del af demokratiet.

I SF og Enhedslisten ser de hellere landmændenes hæl end deres tå…

Bureaukraterne i EU har siden Parisaftalerne haft dobbeltspioner i Danmark.

Sovjetunionen faldt som følge af tusinder af dobbeltspioner.

Den nye grønlandske regering renser allerede ud i spionageriet.

Nu følger den danske regering trop…

Komiske Ali’er der bekæmpes fra toppen af Sukkertoppen…

I amerikansk forklædning …

Fra københavnske Minørvej til Godthåbsvej…

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.