3F gruppeformand: Derfor skal vi ikke have medlemsgoder

Medlemsgoder

3F gruppeformand: Derfor skal vi ikke have medlemsgoder

Man skal melde sig ind i en fagforening, fordi man vil være en del af fællesskabet og ikke på grund af snæver nyttetænkning, mener Claus von Elling, formand for 3F’s byggegruppe.

Claus von Elling, formand for 3F's byggegruppe, formand for BAT-kartellet
Billedtekst

Claus von Elling, formand for 3F's byggegruppe, formand for BAT-kartellet

Foto: 3F

Skal det være slut med at nyde godt af alle de goder, der er i en overenskomst, hvis man ikke er med i en klassisk fagforening? 

Det mener et netværk af jyske fagforeningsfolk, hvor blandt andre formand for Malerforbundet i Midtjylland, Hans Martin Andersen og formand for HK Privat Sydjylland, Dan Kirkel slår på tromme for særlige medlemsgoder.

Men det er den forkerte vej at gå, mener formand for 3F’s byggegruppe og Bygge-, Anlægs - og Trækartellet (BAT), Claus von Elling.

Fællesskab skal få folk til at melde sig ind 

Det er helt fint at lave lokale aftaler på virksomheden om medlemsgoder, mener Claus von Elling.

“Men at trække det ind i hovedoverenskomsten, synes jeg, er forfejlet. Man er ikke medlem af overenskomsten, man er medlem af en fagforening. Og hvis ens fagforening ikke kan levere eller være attraktiv og få folk til at melde sig ind af den grund, så må man jo kigge på det. Så er det jo fordi, man har et andet problem,” udtaler han til Netavisen Pio.

Claus von Elling frygter, at medlemsgoder kan skabe en mentalitet for medlemmer, hvor de har fokus på veje udgifter op imod det, man får ud af være med i en fagforening.

“Man bliver nødt til at forstå, at de overenskomstbærende fagforeninger er kamporganisationer. Helt grundlæggende er min bekymring, at medlemmer, der ikke er organiseret på baggrund af fællesskabet, kan regne ud, at der er flere penge i at melde sig ud og fortsætte arbejdet i tilfælde af en konflikt,” siger han og tilføjer:

Hvis de ikke er loyale den dag, du har brug for, at de skal være med, så har du et problem

“Hvis de ikke er loyale den dag, du har brug for, at de skal være med, så har du et problem. Så er de jo hurtigt væk igen”

Frygter for konfliktretten 

Det er dog ikke kun spørgsmålet om, hvad der får medlemmerne til at melde sig ind. Det handler også om et andet centralt element for fagforeninger, nemlig konfliktretten, mener Claus von Elling.

“I byggeriet er det sådan, at hvis du har en virksomhed, som udfører arbejde inden for vores overenskomstområde, så har vi som fagforening til enhver tid ret til at forlange overenskomst. Hvis ikke de vil skrive under, så har vi ret til at konflikte dem og lave en sympatikonflikt, hvilket er stadfæstet af Arbejdsretten,” siger Claus von Elling.

På den måde kan 3F ‘s byggegruppe få udenlandske virksomheder til at få danske overenskomster:

“I sidste ende betyder det, at danske kolleger ikke presses ud af arbejdsmarkedet grundet de udenlandske kollegers lave lønninger. Men hvis man begynder at skelne mellem medlemmer og ikke-medlemmer i overenskomsten, så vil man på et tidspunkt ende i en situation, hvor dommerne i Arbejdsretten kan sige, at vi ikke varetager alle medarbejdernes interesse, og vi derfor ikke kan stille universelle krav,”

Og tanken er, at hvis I giver jer i kast med medarbejdergoder så signalerer, at I ikke kæmper for alle ansatte, men kun for dem, som er medlem hos jer, og så siger arbejdsretten, at hvis det er den måde I tænker på, skal I heller ikke have konfliktretten? 

“Ja, præcis.” 

Tror ikke på, at det virker 

En anden grund til at Claus von Elling er imod idéen om medlemsgoder er, at det utilsigtet kan give arbejdsgiver stærke kort på hånden:

“Jeg ville være meget, meget bekymret, hvis kontingentet for medarbejderne skulle være afhængigt af en arbejdsgivers indbetalinger. For hvad gør man så den dag arbejdsgiver ikke vil betale?” 

En sådan situation er selvfølgelig mest relevant, hvis man forestiller sig, at medlemsgoder vil have den effekt, at det får flere til at melde sig ind i en fagforening.

Adspurgt om, han tror det er tilfældet, svarer Claus von Elling: 

“Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lave noget, der har så stort et gennemslag, at det bliver interessant for dem, som ikke gider at være en del af fagbevægelsen”

Hvorfor tror du ikke, at man ville kunne det?

 “Ikke-medlemmer sparer måske i dag 1.000 kroner om måneden. Hvordan kunne man forestille sig, at man skulle lave et gode i overenskomsten, der kan lokke dem over i vores biks, som skal gøre op for at de ikke længere sparer 1.000 kroner om måneden? Jeg tror simpelthen ikke, at der kommer nok volumen i det,” siger han.

“Det ville simpelthen være for svært at få forhandlet igennem, og også at få det til at hænge sammen økonomisk,” lyder dommen fra Claus von Elling.

Hvad er medlemsgoder?

Med jævne mellemrum dukker debatten om medlemsgoder op i fagbevægelsen

  • Medlemsgoder er en idé, som skal gøre op med “free-rider problematikken” om at dem, som ikke betaler til en overenskomstbærende fagforeninger får samme goder som dem, der ikke gør.
     
  • Medlemsgoder kan skrues sammen på forskellige måder, men netop fondsløsningen er populær blandt fortalere for idéen om medlemsgoder. Her laves en fond, som kun medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger kan søge.
     
  • På den måde undgår man, at det bliver dyrere for arbejdsgiver at ansætte et fagforeningsmedlem kontra et ikke-fagforeningsmedlem, da beløbet til fonden er det samme uagtet, hvor mange medlemmer, der er med i en overenskomstbærende fagforening.
     
  • Tanken med fondsløsningen er, at arbejdsgiver betaler til X antal kroner per ansat - rød som gul og medlem som ikke-medlem.
     
  • Det er muligt at forhandle medlemsgoder på den enkelte arbejdsplads som en del af lokalaftaler, men det er ikke en del af hovedoverenskomsten.
     
  • Medlemsgoder kan for eksempel være tilskud til tandlægeregning, briller og sportsaktiviteter for bare at tage nogle eksempler

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.